5 spørgsmål (og svar), efter aktietumulten er vendt tilbage

2019 var indtil for nylig et blændende aktieår, men så kom Trump på banen og fik afsporet forhandlingerne i konflikten med Kina. Det sendte chokbølger gennem markedet, og de næste måneder tegner til at blive urolige. Det betyder dog ikke, at du skal sælge alt.

Aktiemarkederne har den seneste uges tid set rødt, efter Trump optrappede handelskonflikten med Kina. Foto: Drew Angerer/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Så er vi her igen.

Efter at være kommet forrygende fra start i 2019, er aktiemarkedet igen slave af Trumps tweets, og det meste af maj har været en kæmpe rutchebanetur for investorerne – og mest med hovedet nedad.

Mandag gik det for alvor galt, og aktier verden over så fuldstændig rødt, efter Kina svarede igen på Trumps straftold, og Trump efterfølgende truede med at gå hårdere efter kinesiske varer. Den seneste tumult betyder, at globale aktier nu er tilbage på det laveste niveau siden midtmarts, så alle kursgevinsterne fra april er blevet slettet.

Selskab Kurs Ændr. %

Det har selvfølgelig skabt en masse angst hos investorerne, der nu spekulerer på, hvor slem nedturen kan blive. Ikke mindst fordi det vækker ubehagelige minder fra efteråret, hvor en grim kombination af handelskrig, lavere økonomisk vækst og højere renter udløste det største blodbad i mange år.

Her er nogle af de største spørgsmål, der presser sig på lige nu, og svar på, hvordan man kan forholde sig til dem.

1. Hvorfor reagerer markedet så voldsomt?

Aktier har haft et historisk stærkt opsving i 2019, delvist drevet af forventningen om, at USA og Kina ville komme frem til en handelsaftale. Det meste af april kom der drypvise meldinger fra både Washington og Beijing om, at en aftale var nær, og den blev for investorerne nærmest betragtet som en done deal. Det vil sige, at markedet havde priset en løsning på konflikten ind, og det var en udbredt antagelse blandt strateger, at opturen kun kunne fortsætte, hvis en aftale kom i hus.

Da Trump hævede straftolden på en række kinesiske varer, gik det brat op for investorerne, at en aftale alligevel ikke ligger lige for. Derfor blev markedet nødt til at prise en potentiel aftale ud af kurserne, og det har givet store fald.

Opturen siden nytår har gjort investorerne ultrasensitive over for dårlige nyheder, og der skulle derfor ikke meget til at vælte deres optimisme. Der er også mange investorer, der har ventet på en undskyldning for at hive gevinster hjem, og Trumps utilregnelighed har været en glimrende grund til at tage en pause.

2. Det her minder om stemningen tilbage i oktober – bliver det lige så slemt?

Det er umuligt at sige. Storpolitik med Trump ved roret kan være uforudsigeligt, og hvis Kina og USA på mirakuløs vis ender med en aftale inden for kort tid, vil det formentligt give et lettelsens suk på aktiemarkedet. Det er dog usandsynligt, og man skal som investor nok indstille sig på, at de kommende måneder bliver meget volatile, og humøret kan skifte hurtigt på baggrund af et enkelt tweet fra den amerikanske præsident. Wall Streets frygtmåler, det såkaldte VIX-indeks, er steget 60 pct. på bare ti dage.

Der er dog en væsentlig forskel på nu og efteråret 2018. Den amerikanske centralbank er ikke længere på autopilot, hvor den jævnligt hæver renten. Det var en af de væsentligste årsager til, at markedet gik i koma kort før jul. Det virker på nuværende tidspunkt højst usandsynligt, at centralbanken vil hæve renten i år, og markedet forventer i stedet en rentesænkning. Det kan virke som støddæmper på et potentielt større kursfald.

Bliver handelskonflikten optrappet yderligere, kan det dog sagtens antænde endnu en runde aktiepanik. Derfor har Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen netop ændret sit »stemningsbarometer« til gult fra grønt.

»Usikkerheden er tiltaget markant, og nyhedsflowet fra handelsforhandlingerne vil nu i perioder fuldstændig sætte dagsordenen for afkastet på aktiemarkederne. Prisfastsættelsen på de globale aktier er ikke billig (men heller ikke decideret dyr). Samtidig er vækstudsigterne svage og skrøbelige,« skriver han i en rapport.

3. Skal jeg så sælge aktier nu?

Nej, ikke medmindre du står og skal bruge pengene med det samme. De fleste private investorer har en tendens til at sælge på bunden, fordi de bliver bange, og købe på toppen, når de føler sig trygge igen. Det er en dyr strategi, og markedet har gang på gang vist, at det trods store nedture altid vender tilbage.

»Resultatet er meget binært. Enten kommer der en aftale, eller også gør der ikke, så det er ekstremt svært at afdække sig på den helt korte bane. Risikoen er stor ved at rende efter markedet og have en tro på, at man kan time bunden. Du rammer ikke rigtigt, og du går glip af et potentielt opsving, hvis der dagen efter kommer en positiv udmelding,« siger Tine Choi, chefstrateg hos PFA.

»Grundlæggende tror vi stadig, at de nok skal nå frem til en handelsaftale, men tidspunktet er nok udskudt nogle måneder,« tilføjer hun.

4. Hvilke aktier eller sektorer skal jeg undgå eller købe, hvis handelskrigen eskalerer yderligere?

Prøv så vidt muligt at undgå virksomheder, der er direkte eksponeret til global handel. Tine Choi anbefaler, at man i stedet køber sig ind i sektorer, der er mere afhængige af den lokale økonomi, som for eksempel serviceydelser og stabile forbrugsgoder som fødevarer, drikkevarer og husholdningsprodukter. Og så er det også væk fra europæiske bilaktier, der kan være de næste, der står for skud, hvis Trump begynder at lægge straftold på Europa, siger hun.

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er også kommet med en række anbefalinger. Deres analytikere foreslår ligeledes at holde sig til servicesektoren, som de definerer som softwareselskaber, medier, detailhandlere og banker. Blandt deres favoritnavne er Google-ejeren Alphabet, Microsoft, Amazon, J.P. Morgan Chase & Co. og Netflix, fordi de ikke er lige så følsomme over for straftold og genererer en stor del af deres indtjening i USA.

På et geografisk plan foreslår Jacob Pedersen fra Sydbank at holde sig til amerikanske og fjernøstlige aktier frem for europæiske. Det er, fordi Europa stadig står i skudlinjen, hvis Trump vil brede sin handelskrig ud, og potentielt kan blive tvunget til at vælge mellem USA og Kina. Sikkerhedspolitisk giver det mest mening at vælge USA, men det kan blive dyrt for Europas store eksportvirksomheder, som laver for eksempel biler og luksusvarer. Asiatiske aktier har isoleret set mest at tabe, men det kinesiske styre har masser af ammunition til at stimulere både vækst og aktiemarkeder, hvilket kan afbøde de værste kursfald, siger Jacob Pedersen.

5. Jeg har ventet på en korrektion for at købe mig ind i markedet – er det nu?

Det kan det godt være, men det skal være med visheden om, at der godt kan komme yderligere fald. Tine Choi fra PFA siger, at hvis du står med en pose penge og har tænkt dig at udnytte et tilbagefald i aktiemarkedet, så er det et godt tidspunkt at begynde at købe op.

Men fordi markedet er så usikkert lige nu, foreslår hun at »dyppe tæerne gradvist« og købe op i mindre portioner. Det kan for eksempel være ved at tage halvdelen af pengene og sætte i aktier nu og så følge med i udviklingen over de kommende måneder.

»Hvis der så kommer et nyt dyk, ville jeg købe yderligere op, og så lade være at kigge tilbage og sige: »Ej, hvor var det ærgerligt, at jeg ikke ventede.« I stedet kan man så glæde sig over, at man stille og roligt får bygget porteføljen op, og når aftalen så formentligt kommer en gang i efteråret, så er man kommet ind på markedet på et bedre niveau, end det vi så tidligere på året,« siger Tine Choi.

Få Berlingskes Børsbarometer - hver dag


Hold dig opdateret med alt, hvad der sker på aktiemarkederne. Med Berlingske Business’ ugentlige aktieklumme får du det fulde overblik over finansmarkederne i ind- og udland og en analyse af, hvor finansmarkedet er på vej hen.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bliver du klædt på til hele børsugen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske mandag-fredag sender mig de seneste nyheder om aktier obligationer investeringer og status fra verdens børser. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik