25 procent fald eller et flyvende 2022? Derfor vakler aktiemarkedet netop nu

En ubehagelig kombination af en ny coronabølge og strammere pengepolitik har sendt aktiemarkedet ud på en rutsjebanetur i denne uge. Mens trods masser af dårlige nyheder tror de store banker stadig på solide afkast i 2022.

Har vaccinerne stadig god effekt? Skal der udvikles nye behandlinger? Og hvor dødelig er den nye mutation? Der er masser af ubesvarede spørgsmål om omikronvarianten, og aktiemarkedet forsøger at finde ud af, hvilket ben det skal stå på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Irungu/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omikronmutationen, en kovending fra den amerikanske centralbank og den højeste inflation i årtier.

Problemer er der nok af, når man i øjeblikket kigger ud over det finansielle landskab. Siden sin top i midten af november er de dårlige nyheder landet i en lind strøm, og aktiemarkedet er i øjeblikket fuldstændig forvirret over dette. Det hopper og danser, og på det seneste er store fald den ene dag hurtigt blevet efterfulgt af store stigninger den næste. Det er især tydeligt på de store europæiske børser, der i denne uge er endt i plus mandag og onsdag og har været fedtet ind i røde tal tirsdag og i dag, torsdag.

Så hvad er det lige, der foregår?

Efter et 2021, hvor aktier har festet og næsten er steget i en lige linje, står markedet nu i en brydningstid.

Der er fornyet usikkerhed om coronapandemien, der igen dukker op med en ny variant, som vi stadig ikke ved meget om. Det rev i fredags gulvtæppet væk under markedet, der med det samme fik genoplivet minder fra den største nedlukning i marts 2020. I Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien faldt aktier i fredags over fire procent og havde dermed deres dårligste handelsdag siden juni 2020.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, medgav i sin halvårlige redegørelse til Kongressen, at inflationen er mere voldsom og mere vedholdende end forventet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Silbiger/Pool/AFP/Ritzau Scanpix.

For at gøre ondt værre er omikron tilmed ankommet samtidig med, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har annonceret, at den vil fremskynde en opstramning af pengepolitikken for at tøjle den høje inflation. Indtil denne uge holdt Federal Reserve stædigt fast i, at inflationen var »midlertidig« og derfor ikke gav anledning til en hurtig opstramning i pengepolitikken.

Men i det, som nogle kommentatorer betragter som en kovending, har centralbankchef Jerome Powell nu erkendt, at inflationen er mere vedholdende og kraftfuld end forventet, og at man derfor bliver nødt til at afslutte det gigantiske opkøbsprogram hurtigere end planlagt. Det baner samtidig vej for renteforhøjelser i USA allerede i foråret 2022 – altså inden for det næste halve år.

Vi har set flere andre centralbanker gøre det samme for at tæmme inflationen, herunder blandt andre den norske og newzealandske. Det betyder altså et farvel til perioden med rekordlave renter og enorme støtteprogrammer, der har holdt hånden under aktiemarkedet, ikke bare siden coronakrisen tog fart, men flere steder siden finanskrisen. Efter at markedet ramte sin coronabund 23. marts 2020, er aktier i USA og Europa steget henholdsvis 95 procent og 59 procent.

»Hvad er de to hovedårsager til, at aktier er steget så meget siden begyndelsen af pandemien? Stimulans fra centralbanker og kontrol med coronavirussen. Nåh, men i tirsdags fortalte Powell os, at de vil drøfte en hurtigere nedtrapning af støtteprogrammet, når centralbanken mødes 15. og 16. december. Og så er omikronvarianten dukket op i næsten 20 lande indtil videre, inklusive i USA, Storbritannien, dele af Europa og Australien. Så aktier er bekymrede,« siger Joseph Perry, markedsanalytiker ved Forex.com.

Den bekymring har ramt det danske eliteindeks, C25, hårdere end andre steder i Europa. Indekset er torsdag dykket tre procent og har nu mistet knap ni procent siden midten af november. Danske aktier har været blandt de dyrest prissatte i verden og står derfor ofte først for skud, når markedet dykker. Særligt når tumulten skyldes udsigten til højere renter, da højt prissatte aktier er mere sensitive over for stramninger i pengepolitikken.

Frygtmåleren slår ud

Samtidig med at aktiemarkedet vakler, er volatiliteten skudt i vejret. I finansverden måler man ofte denne volatilitet ud fra VIX-indekset, også populært kaldet Wall Streets frygtmåler. Da panikken under den første coronabølge var allerstørst, hoppede VIX op i næsten 85, hvilket var højere end under finanskrisen. Siden nytår har den ligget og bobbet rundt omkring 25, men er den seneste uge steget til 31.

Ipek Ozkardeskaya, senioranalytiker hos Swissquote, anbefaler at bruge VIX som en strømpil for, hvor aktier er på vej hen.

»Det er usandsynligt, at vi kommer tilbage til niveauet under pandemiens start, men det faktum, at markederne snart skal stå på egne ben (uden centralbankstøtte, red.), er et problem for et aktiemarked, hvor værdiansættelserne er skudt til himmels,« siger hun.

»S&P 500 lå omkring en kurs på 3.400, før pandemien ramte, og det var rekordhøjt på det tidspunkt. Nu er vi over 4.500-kursen, så et fald til før-pandemi-rekorden vil betyde et fald på 25 procent. Det er ikke umuligt i betragtning af, hvor mange gearede positioner der er, og den ekstremt optimistiske positionering på markedet i løbet af det seneste år,« tilføjer hun.

Og får vi en sådan nedtur, vil den amerikanske centralbank ikke stå klar med en redningsplanke som tidligere, forklarer Ipek Ozkardeskaya.

»Støtten fra Fed vil være begrænset, så længe inflationen er høj. Så inflation er nøglen til, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre i de næste måneder. Indtil da vil vi nok ikke se rekorder i de store aktieindeks,« siger hun.

Et flyvende 2022

Men hvorfor er markedet så ikke kollapset?

Fordi det trods truslen fra inflation, stigende renter og corona alligevel ikke ser så sort ud. Økonomien er stadig solid og vil efter et historisk stærkt comeback i 2021 fortsætte med at vokse hurtigere end normalt i 2022, vurderer de fleste økonomers prognoser.

Og derfor tror de store banker også, at aktier vil give pæne afkast det kommende år. Ifølge en opgørelse fra Bloomberg forventer bankerne i gennemsnit, at det amerikanske S&P 500 vil være steget godt syv procent inden udgangen af 2022, mens det europæiske Stoxx Europe 600-indeks bliver spået en knap ni procent stor stigning.

»Markederne er stadig komfortable under alt det her. De økonomiske prognoser er stærke, og selvom de skuffer, og væksten kun kommer ind omkring tre procent næste år, er det stadig over den historiske gennemsnitsvækst. Så med en stærk økonomi tror jeg ikke, at vi vil se massiv svaghed i markedet på den korte bane,« forklarer James Athey, investeringsdirektør hos Abrdn – tidligere Standard Life Aberdeen.