Thomas Larsen: Lars Løkke spiller højt spil med DF

I toppen af Dansk Folkeparti trives dybe frustrationer over Anders Fogh Rasmussen og VK-regeringen. Selv om Pia Kjærsgaard & Co. surfer frem i meningsmålingerne, er DF-ledelsen bekymret over, at udlændingepolitikken i større eller mindre omfang undermineres af afgørelsen fra EF-Domstolen.

Nu rystes partitoppen over, at tidligere tiders indvandringsmønster – via familiesammenføring – er i kraftig vækst. Med dagens bastante advarsel om, at udlændingepolitikken skal kulegraves, før DF vil indgå forlig om finansloven for 2009, sender partiet et signal om, at regeringen gør klogt i at tage sin alliancepartner alvorligt. I modsat fald bevæger regeringen sig ud i et sværere og farligere politisk landskab.



Frustrationerne i DF næres ikke alene af bekymringen over, at udlændingepolitikken er under pres. Udover at true regeringen med svære forhandlinger om finansloven for 2009 har partiets stærke mand og strateg, Kristian Thulesen Dahl, advaret om, at DF ikke per automatik stemmer for en arbejdsmarkeds- og skattereform i det kommende folketingsår.

Som regel er det klogt at lytte, når Kristian Thulesen Dahl udtaler sig. Ganske vist er Pia Kjærsgaard den suveræne leder, men Dahl fastlægger ofte partiets strategi.

For at foretage en reel vurdering af alvoren i truslerne er det som altid vigtigt at skrælle flere lag af retorikken, og når Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup fokuserer på forsvaret af udlændingepolitikken, er det ikke alene fordi, det er hjerteblod for partiet. Målingerne taler deres tydelige sprog om, at DF også vinder rigtigt mange stemmer ved at stå frem som udlændingepolitikkens mest indædte forsvarere.



På samme måde med den økonomiske politik: Når partiet f.eks. ikke vil være med til en skattereform, som skal gøre indhug i topskatten, skyldes det, at partiet reelt ønsker en reform, som også kommer de lavtlønnede til gode. Men partiet har også øje for, at man vil stå stærkt blandt store vælgergrupper, som er bekymret over udsigten til reformer, som de ikke får noget ud af.

Skal de kommende forløb lykkes – og det er trods alt det mest sandsynlige – nærmer regeringen og DF sig et punkt, hvor de skal til at tale med og ikke om hinanden. En lille, men ikke uvæsentlig detalje er, at Pia Kjærsgaard offentligt har efterlyst en fortrolig snak med statsministeren. Derudover kommer Lars Løkke Rasmussen formentlig snart også til at løfte røret. DF-toppen er således rasende over, at Løkke godt kunne bruge partiets solide støtte, da finansministeren befandt sig i en massiv krise med sin bilagssag – men til gengæld ikke har kunnet bekvemme sig til at holde de afklarende møder om udspillet til en ny finanslov, som forgængeren Thor Pedersen konsekvent holdt med Kristian Thulesen Dahl. Løkkes fremgangsmåde er næppe klog, for psykologien i DF-toppen er sådan, at man er villig til at gå ret langt for at samarbejde med regeringen, hvis der vel at mærke er tale om en ægte alliance. I modsat fald bliver DF en besværlig partner.

Men også DF kommer til at gennemtænke sin position. Nok har partiet nærmest perfektioneret evnen til at gå helt til stregen for at markere sine standpunkter – for derefter at indgå de nødvendige kompromiser. Gevinsten er, at mange vælgere husker de markante markeringer og derfor støtter partiet. Ulempen for den samlede VKO-konstellation er, at de hårdt optrukne forløb skaber uro og usikkerhed om regeringens handlekraft.



Når det kommer til de kommende forhandlinger, skal Pia Kjærsgaard træffe den tunge beslutning om, hvorvidt hun vil løfte reformer, som skal øge arbejdsudbuddet og dermed gøre det mere realistisk at sikre finansieringen af velfærden fremover. Det bedste bud er, at DF vil være med, for partiet har gang på gang demonstreret, at det har forladt rollen som protestparti og kan gå frem ved at tage medansvar.

Forudsætningen er, at Fogh skal kunne svare Kjærsgaard på, hvordan han konkret vil forsvare den stramme udlændingepolitik, for det vil med ét slag gøre det langt nemmere at få DF med til at støtte fortsatte reformer. Problemet er, at det ikke er let at give svaret.