Salget af Toshiba Folio stoppes

Kunder klager over fejl og mangler.

Tavlecomputeren Toshiba Folio sælges ikke længere i engelske butikker efter for mange kundeklager. Fold sammen
Læs mere

Toshibas forsøg på at komme ind på tavlecomputer-markedet med deres Folio 100-model har mødte en forhindring. I England er flere butikker holdt op med at sælge tavlecomputeren på grund af for mange returneringer og reklamationer på produktet.

Kunderne har returneret produktet, som kører på operativsystemet Android 2.2, fordi det både mangler Android Market og Flash-understøttelse. Desuden bemærkes det også, at tavlecomputeren har dårlig respons, når man bruger den, og at både skærm- og byggekvalitet ikke lever op til forventningerne.

Tilmed har nogle butikker sat prisen på Toshibas tavlecomputer kraftigt op for at undgå eventuel kundeefterspørgsel. I øjeblikket ser det ud som om, Samsungs Galaxy Tab er den førende Android-tavlecomputer med generelt gode tilbagemeldinger. Der er ikke længe til, at der kommer endnu flere aktører på banen, og 2011 forventes at blive et stort år for tavlecomputere.
 

Denne artikel stammer fra Berlingske Medias norske søster-site, Amobil.no
Oversat af Stina Resting