Obama vinkede kun kort i lufthavnen

Barack Obama landede i Københavns Lufthavn og skyndte sig videre til Bella Centret.

USAs præsident fik lige tid til at hæve hånden, inden han skulle skynde fra lufthavnen til Bella Center. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Klokken 07.51 landede USA's præsident Barack Obama i Københavns Lufthavn i Air Force One.

Efter at flyet havde cirkuleret rundt på landingsbanen i godt fem minutter, kørte det hen til Vilhelm Lauritzen terminalen.

8.07 forlod Obama Air Force One med et enkelt vink i flyets døråbning. For enden af trappen ventede USA's ambassadør i Danmark Laurie S. Fulton, den danske ambassadør i USA, Friis Arne Petersen og hans kone Birgitte Wilhelmsen samt DIF-formand Niels Nygaard.

Med endnu et vink steg præsidenten ind i sin særligt sikrede limousine "The Beast" for at køre de syv kilometer fra lufthavnen til Bella Center.

Stort sikkerhedsopbud
Både politi, lufthavnspersonale og pressen blev tjekket grundigt i løbet af morgenen. Derudover blev alle køretøjer tjekket for bomber med spejle, motorhjelmene blev åbnet, og bombehunde snusede alt igennem.

Over alt på landingsbanen var betjente med maskinpistoler.