Hvordan reagerer jeg, når jeg første gang kommer i ildkamp?
Den tanke optager de danske soldater der første gang sendes til fronten i Afghanistan, og samme tanke lurede også i filminstruktøren Janus Metz, da han sidste år første gang fløj til Helmand-provinsen for at lave optagelser til dokumentarfilmen "Armadillo", som i går blev vist for første gang ved filmfestivalen i Cannes.
Filmen følger en gruppe soldater fra Hold 7, der sendes fem måneder til den militære forpost Armadillo som afløsning for et andet hold.
Filminstruktøren og filmfotografen Lars Skree indledte deres ophold i Armadillo med træning, og de første patruljer uden for lejren forløb uden træfninger. Da soldaterne første gang blev angrebet af Taleban-militsen, var instruktørens reaktion ikke frygt, men en uhyre koncentration om forløbet.
- Adrenalinet suser gennem kroppen, og alle sanser åbnes i en grad så virkeligheden nærmest synes overvirkeligt. Og når det er overstået, føler man en vældig lettelse over at ikke at være kommet skade, nærmest en slags eufori, som jeg forestiller mig kan minde om den som bungeejumpere føler, når de er kommet ned på jorden, siger Janus Metz.
Filmfotografen Lars Skree, der tidligere har oplevet kamphandlinger i andre krigszoner, fortæller, at filmholdet ligesom soldaterne lærer at læse terrænet, så man har en fornemmelse for, hvornår risikoen for kontakt med fjenden stiger. I praksis er det dog ikke flyvende kugler der udgør den største fare for liv og lemmer, men landminer og de hjemmelavede, fjernstyrede vejsidebomber som talebanerne flittigt benytter mod de udenlandske hærenheder.
- Man er nødt til at lægge frygten fra sig, når man for eksempel bliver transporteret rundt i en pansret mandskabsvogn. Man kan ikke gøre noget ved det, og hvis man spekulerer for meget på det, kan det tage overhånd, siger Lars Skree, der en enkelt gang har befundet sig cirka 30 meter fra en detonerende vejsidebombe.
Selv følte filminstruktøren Janus Metz lettelse, men også en vis portion overraskelse over, at han psykisk kunne klare at blive skudt på. Selv kamphandlinger bliver en slags hverdag, forklarer han og for instruktøren gjorde det indtryk, hvor hurtigt de danske soldater fik vænnet sig til situationen, takket være den effektive felttræning de havde modtaget i Danmark og i hovedbasen Camp Bastian i Afghanistan.
En faktor, der kommer tydeligt frem i filmen "Armadillo", er den rolle det maskuline fællesskab betyder for soldaternes evne til at agere ved fronten. Man holder så vidt muligt hovedet koldt, mens man bliver beskudt, og da det lykkedes en soldat at dræbe en gruppe talebanerne med en håndgranat bliver hans evne til at bevare roen under pres igen og igen rost af befalingsmændene og kammeraterne. Det er tydeligvis vigtigt at vise, at man kan tage selv voldsomme kampe "som en mand", og selvom filminstruktøren har hørt historier om psykiske sammenbrud i Armadillo, har han ikke selv været vidne til det.
På topplan lægger Forsvarskommandoen vægt på, at soldaterne har adgang til psykologisk rådgivning efter fronterfaringerne, og soldaterne foretager også debriefinger efter patruljerne. Men filminstruktøren mærkede på egen krop, hvorfor soldaterne ikke er glade for at tale om den dybere påvirkning de måtte føle ved at være vidne til blodige kampe.
- Nogle dage kunne jeg mærke på mig selv, at jeg skulle passe på med at tale for meget om følelser. Det kunne hurtigt føre mig til et sted hvor jeg ikke ville kunne fungere, som jeg skulle, sagde Janus Metz, der oplevede en enorm træthed efter kamphandlingerne, værst efter en periode på en uge, hvor han sammen med soldaterne havde været i ildkamp tre gange, den sidste ombæring i et slag, der varede over ti timer.
Ligesom mange af soldaterne har filmholdet også oplevet afhængigheden af den intensitet, som præger frontlivet. For filmfotograf Lars Skree betyder det, at han gerne tager en tur til krigen en anden gang.
- Jeg har det ikke sådan at jeg for enhver pris gerne vil skydes på igen, men jeg vil gerne være der, hvor det jeg laver som fotograf, kan gøre en forskel, siger Lars Skree.
"Armadillo" har biografpremiere i Danmark den 8. juli.
