Drikkedunk undersøges af bombefolk

Bombeeksperter fra Farum Kaserne er i øjeblikket ved at undersøge en drikkedunk med ledninger stikkende ud, der blev fundet ved banelegement nær Høje Taastrup station.

Drikkedunken blev fundet op ad et el-skab ved banelegemet omkring Høje Taastrup station og betød, at al togtrafik igennem stationen mellem København og Roskilde blev indstillet lidt efter klokken 18.

Togene holder i øjeblikket stille, og DSB lader indtil videre passagererne sidde i togene og håber på, at trafikken hurtigt kan genoptages. Trækker det ud, kan det blive aktuelt at lade togene køre tilbage, hvor de kommer fra og sætte passagererne af på nærmeste station i modsat retning. Det oplyser DSB Kommunikation.