Bogen Don Ø ikke bør læse

Flemming Østergaard har brugt sig selv flittigt til at markedsføre sin tidligere arbejdsplads, Parken Sport & Entertainment. Nu betaler han prisen, hvilket glimrende dokumenteres i ny bog, han nok vil have det bedst med ikke at læse.

Der har været skrevet spalte op og spalte ned om Flemming Østergaard, men der er ikke desto mindre god grund til at kaste sig over »Løvekongens Storhed & fald«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Don Ø har været omdrejningspunktet for en veritabel syndflod af bøger og artikler. Er der mere at komme efter? »Løvekongens storhed og fald« er skrevet af de to Berlingske-journalister Kasper Kronenberg og Morten Johnsen viser, at svaret er ubetinget ja. Bogen har allerede været dygtigt markedsført i Berlingskes spalter - så godt og grundigt, at nogen måske vil undlade at købe bogen. Men det bør man nu gøre.

Tag bare historien om Flemming Østergaards exit fra møbelfirmaet Kinnarps. Her kommer det frem, at Per Bjerregaard ikke er den eneste fodboldleder med hang til nepotisme. Flemming Østergaard havde nemlig som bestyrelsesformand gjort sønnen Peter til adm. direktør, selv om han ifølge bogen ikke magtede opgaven. Det kostede familien en fyreseddel. Men af selvbiografien »Don Ø« fremgår det, at Peter havde udført et upåklageligt arbejde, og at familien nok var blevet for magtfuld. Mon ikke Kronenberg og Johnsen er tættere på sandheden?

Nuanceret billede

Bogen er imidlertid ikke bare en lang nedrakning af Flemming Østergaard, for den giver et nuanceret billede af den mand, der sammen med Per Bjerregaard har rykket dansk klubfodbold op i en helt anden liga. Men også om udfordringerne ved at navigere mellem storaktionæren LD og skiftende rigmænd som Steen Patrick de Vela, Hans-Henrik Palm og nu Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen.

Bogen mere end antyder, at ønsket om en høj aktiekurs og venskaber på kryds og tværs, fik lidt for stor betydning for de forretningsmæssige dispositioner. Der fortælles også om de mange nyinvesteringer, som førte Parken mod deroute. En af dem er byggeriet af SuperBesttribunen, der også indeholder et hav af kontorer. Hvorfor var den så nødvendig, når det set udefra ville være mere oplagt at bygge en multiarena ved siden af Parken, til brug for sport, messer og koncerter? Mere end halvdelen af Parkens kontorfaciliteter er nu tomme, mens København skriger efter en multiarena.

Prisen værd?

Svaret er spektakulært. For ved ombygningen lod man nemlig den gamle hovedtribune stå, selv om der var dybe revner i taget. Det gjorde den tidligere ejer af Parken så nervøs, at man jævnligt havde kraner ude for at vurdere, om taget kunne holde til at publikum hoppede og dansede på lægterne. Den risiko valgte Flemming Østergaard ifølge bogen som ny ejer at negligere indtil for ganske nylig. Det sætter i høj grad Østergaards praleri om, at han kun gav 138 mio. for Parken i et kritisk lys. SuperBesttribunen endte nemlig med at koste Parken ca. 500 mio. kr., og den investering bliver svær at forrente.

Det eneste jeg savner i bogen er en diskussion af faldgruberne ved, at Flemming Østergaard i den grad valgte at eksponere sig selv så grænseløst i medierne i sin tid som løvernes konge. Var det virkelig prisen værd?

Joachim Sperling er kommunikations- og ledelsesrådgiver, blogger om erhvervsstof og optræder her som gæsteanmelder i Berlingske Tidende.