Vismændene: Lavere topskat batter langt mindre end tidligere

Lavere skat på arbejde er ikke en del af vores valgprogram, lyder det fra Socialdemokratiet, selv om vismændenes beregninger viser, at lavere topskat får danskerne til at arbejde mere. Venstre undrer sig meget over den melding, fordi Socialdemokratiet tidligere har sænket topskatten.

Virkningerne af lavere skat på arbejde var et af de store emner, da de økonomiske vismænd fremlagde deres seneste rapport ved et pressemøde i København. Vismand Torben Tranæs fremhæver, at vismændene i en tidligere rapport er kommet frem til, at virkningerne af at sætte marginalskatten ned var større tidligere, end den er i dag.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Hvis miraklet sker, og regeringen får held med at sænke topskatten, vil det få danskerne til at arbejde noget mere. Men virkningerne af en lavere topskat på arbejde er langt mindre end tidligere.

Sådan lyder det fra vismand Torben Tranæs, der ligeledes er forskningsdirektør og professor ved Vive – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hans udtalelser kommer på baggrund af, at vismændene tirsdag sendte deres halvårlige rapport på gaden. Heri har vismændene et kapitel, hvor de analyserer, hvor meget mere danskerne vil slide i det, hvis skatten på arbejde bliver sat ned.

Vismændene finder at en sænkelse af topskatten på, hvad der omtrent svarer til fem procentpoint, vil få danskerne til at arbejde 22 minutter ekstra om ugen, hvis man har en arbejdsuge på 37 timer.

Det er første gang siden 2011, at vismændene ser på, hvad en lavere topskat kan betyde for den danske økonomi. Dengang kom vismændene frem til, at virkningerne på vores arbejdsudbud ved at sænke topskatten var dobbelt så store som i dag.

»Dengang kom vi frem til, at det stort set var selvfinansierende at fjerne topskatten. Den effekt har vi ikke kunnet genfinde denne gang. Det kan skyldes, at vores analyse i 2011 byggede på en meget stor skattereform, der blev lavet i 1987. Dengang var marginalskatten højere, end den er i dag. Vi har siden bredt skattebasen mere ud, og marginalskatten er blevet lavere,« siger Torben Tranæs.

»Det kan være en af årsagerne til, at vi i dag får en mindre effekt på lysten til at arbejde ved at sænke topskatten,« siger Torben Tranæs.

På pressemødet i forbindelse med præsentationen af rapporten fremhævede overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, at en fjernelse af topskatten vil koste 12 mia. kr. i mistet provenu.

Forskel på kvinder og mænd

I forbindelse med beregningerne af lavere skat på arbejde påpeger vismændene, at der er stor usikkerhed forbundet med resultaterne. Det drejer sig først og fremmest om virkningerne af det, som kaldes de dynamiske effekter. Eller med andre ord i hvilket omfang en lavere topskat vil være selvfinansierende, fordi danskerne begynder at arbejde noget mere.

Den store usikkerhed skal være en del af den politiske debat, mener vismændene.

Men Torben Tranæs erkender, at der i sidste ende er stor usikkerhed forbundet med alle makroøkonomiske beregninger.

»Der er mange reformer, hvor der er usikkerhed om virkningerne. Det specifikke og den tekniske ting ved de her beregninger er, at der er stor forskel på resultaterne for kvinder og mænd. For kvinderne får vi en positiv effekt på arbejdsudbuddet af en lavere topskat, mens effekten for mændene er tæt på nul. Hvis vi havde samme effekt for mændene og kvinderne, ville usikkerheden ved beregningerne være mindre,« siger Torben Tranæs.

Socialdemokraterne holder fast

Rent politisk har lavere skat på arbejde været et hedt emne gennem længere tid. Regeringen har gerne villet sætte skatten på arbejde ned. Blandet andet med en lavere topskat. Men de planer er nu opgivet, fordi de to store oppositionspartier i form af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke vil være med.

Hos Socialdemokratiet ændrer de nye beregninger fra vismændene ikke partiets holdning. Finanspolitisk ordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht hæfter sig ved vismændenes udsagn om usikkerheden ved beregningerne.

»Vismændene skriver generelt, at der kræves mere forskning på området. Det beviser blot, at når det handler om dynamiske effekter, uanset om det er virkninger af lavere skat eller højere offentlige udgifter, så mangler der noget evidens. Generelt mener vi, at når man ser på de dynamiske effekter, så skal de være retvisende,« siger Benny Engelbrecht og påpeger, at lavere skat på arbejde ikke indgår i partiets program i forbindelse med den kommende valgkamp.

»Hvis vi har mulighed for det, vil vi først og fremmest prioritere velfærden, fordi vi bliver flere ældre og flere unge. Det er vigtigere end at nedsætte skatten på arbejde,« siger Benny Engelbrecht.

Anderledes toner lyder der fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Jeg er glad for at læse vismændenes rapport, der bekræfter, at lettelser i topskatten mere effektivt forøger arbejdsudbuddet end lettelser i bundskatten. Det er i tråd med, hvad de økonomiske ministerier vurderer,« hedder det i en e-mail til Berlingske Business fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Derfor går jeg også varmt ind for lavere topskat. Det er der ikke opbakning til i Folketinget, som det er sammensat i denne valgperiode. Men jeg vil da gerne opfordre de store partier uden for regeringen til at læse, hvad vismændene skriver,« lyder det videre fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Næsten samme medling lyder fra Venstres politiske ordfører Britt Bager.

»Vi anerkender, at lavere skat øger tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats. Det gælder både i toppen og i bunden. Det var vel også derfor, at Socialdemokratiet lettede topskatten i 2012, selvom de nu forsøger at skrive historien om,« siger Britt Bager.

»Vores fokus er på, at det bedre skal kunne betale sig at tage et arbejde. Derfor er vi i gang med at lette skatten i bunden, samtidig med at vi løfter kernevelfærden,« siger Britt Bager.

Effekterne er langt større

Vismændene understreger i forbindelse med rapporten, at de ikke har set på alle effekterne af lavere skat på arbejde. De samlede effekter kan derfor være større. Først og fremmest ser vismændene kun på effekterne af lavere skat på arbejde i det første år, efter at skattelettelserne er kommet.

Men det tager tid, inden alle virkninger af en lavere topskat er slået igennem. Eksempelvis kan det være, at lavere topskat får nogle til at pendle længere efter et nyt og bedre job, men det tager tid at finde det job. Eller nogle tager efteruddannelse for at blive forfremmet, men det tager også tid.

Herudover ser vismændene kun på antal arbejdstimer som følge af den lavere skat, men hvis danskerne begynder at arbejde og ender med at få mere i løn, vil de også komme til at betale mere i skat.

Det er med til at øge selvfinansieringsgraden af lavere skat på arbejde.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)

»Jeg vil da gerne opfordre de store partier uden for regeringen til at læse, hvad vismændene skriver.«


Hos to af de store arbejdsgiverorganisationer Dansk Industri, DI, og Dansk Byggeri er man glade for, at vismændene har analyseret spørgsmålet om skat og arbejde. Men begge organisationer er også kritiske over for vismændenes kapitel.

»Vismændene skriver, at det er vigtigt at se på, hvordan lavere skat på sigt kan give en højere produktivitet. Det er bare ikke med i regnestykket. Det skal være ambitionerne, at det kommer senere,« siger direktør i DI, Kent Damsgaard, der samtidig er utilfreds med, at vismændene kommer med et meget forsigtigt skøn for, hvor meget de dynamiske effekter af lavere topskat kan ende med at give.

»Det gælder ikke om at være forsigtig, men at være så præcis som muligt. For hvis man er forsigtig, så vil de negative virkninger af højere skat på arbejde også blive underdrevet. Man tror, at man får nogle penge i statskassen ved højere skat på arbejde, men de kommer ikke,« siger Kent Damsgaard.

Samme melding kommer fra adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

»Det er et meget forsigtigt kapitel om skat og arbejde. Kapitlet bekræfter, at skatten er et godt redskab til at få danskerne til at arbejde mere. Men vismændene er meget forsigtige i deres beregninger af, hvor meget mere folk vil arbejde, når skatten sættes ned, fordi de kun regner på ét års sigt. De virker som om, at vismændene bliver lidt bange for deres egen konklusion, fordi emnet er så politisk,« siger Lars Storr-Hansen, der opfordrer regeringen og det øvrige folketing til at få trukket tiltag, der kan give lavere skat på arbejde op af mølposen igen.