Klimaet vandt valgkampen – men professor tvivler på, at ambitionerne har jordforbindelse

Et bindende mål om at skære 70 procent i Danmarks udledninger er ifølge en professor »meget usikkert« og kan ende med at punktere befolkningens opbakning til den grønne omstilling. Miljøorganisation tror på, at det kan lade sig gøre, men savner finansieringen.

Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Pernille Skipper og Morten Østergaard under partilederrunden Demokratiets Aften hos Danmarks Radio i DR Byen i København, hvor klimaet var et af de emner, der med afstand blev debatteret mest. Efter valget skal Mette Frederiksen kunne få en aftale med de tre kollegaer om klimaet for at blive statsminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Da værten i TV 2 News' første valgdebat 7. maj bad partilederne svare på, om deres egen klimapolitik var den mest ambitiøse i feltet af 13 partier, skød der 11 hænder i vejret.

En rammende sekvens for de seneste fire ugers valgkamp, der har budt på et indædt kapløb om at fremstå mest ambitiøs i bestræbelserne på at få bugt med klimaforandringerne. Den sidste valgdebat tirsdag aften på TV 2 var ingen undtagelse.

Spørgsmålet, der stadig svæver, er, hvor vidt de storstilede planer kan føres ud i virkeligheden.

En uge inden valget smed venstrefløjen en tilsyneladende ustikkelig trumf i klimadebatten og skruede endnu mere op for ambitionerne.

I en hidtil uset enighed kunne de Radikales leder, Morten Østergaard, Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, og SF-formand Pia Olsen Dyhr nu lancere et krav om, at Mette Frederiksen – for at få adgang til ministerkontorerne på Slotsholmen – må binde sig til en klimalov, der skal reducere 70 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2030.

Umiddelbart kunne alliancen mellem de tre politiske partier ligne et udspil som så mange andre i en valgkamp, men det var det ikke.

For skal Danmark reducere udledningen af drivhusgasser i det omfang inden 2030, kræver det ifølge eksperter en omlægning af det danske samfund, hvor store landbrugsarealer skal sløjfes, bilparken totalt fornyes med elbiler, en historisk vindsatsning i Nordsøen og en omlægning af skatte- og afgiftssystemet på bare 11 år.

Tre forhold sår tvivl

Ifølge en af landets førende klimaforskere, Kirsten Halsnæs, professor i Klima og Økonomi på DTU, er det »meget usikkert«, om et klimamål på 70 procents reduktion af alle drivhusgasser i 2030 faktisk kan føres ud i livet.

Kirsten Halsnæs peger på tre forhold, der ifølge hende sår alvorlig tvivl om planerne. For det første vil det ikke kunne lade sig gøre at opføre nok havvind tids nok, samtidig ligger der endnu ingen planer, der kan sikre en tilstrækkelig stor opbremsning i udledningerne fra vejtrafikken – som også omfatter lastbiler – og sidst men ikke mindst er der endnu ikke håndfaste planer, der vil få landbruget til at barbere markant af sine udledninger.

»Du skal ud i alle hjørner for bare at komme i nærheden af de 70 procent. Og der har aldrig nogensinde været basis i danske og internationale modelberegninger for, at der kan ske så hurtige og store reduktioner i lande som Danmark – heller ikke fra FNs side. Det virker mere som en dansk politisk dagsorden,« siger hun.

70 procents reduktion kan ifølge Kirsten Halsnæs, der henviser til modeller, DTU har udarbejdet, måske nås, hvis der kun er tale om CO2-udledning, men hvis alle drivhusgasserne skal med, kniber det f.eks. i forhold til metanudslip i landbruget.

Konsekvensen ved at sætte for skrappe mål kan ifølge Halsnæs være, at store dele af befolkningen helt opgiver at være med på en ambitiøs klimapolitik.

»Der skal være en folkelig opbakning, og hvis man vil lave så store reduktioner, kommer det til at blive en så forhastet omlægning, at man hverken lever op til, hvad der er økonomisk effektivt, og hvad der skaber holdbare løsninger på længere sigt, hvor Danmark også kan være med til at udvikle teknologier og bæredygtige produkter og livsstil, som kan bane vejen for en stor global klimaindsats,« siger hun.

Professoren peger på, at alt fra ferierejser og kød på grillen, som mange ellers forbinder med et godt liv, vil blive markant dyrere, hvis vi meget hurtigt vil realisere meget markante klimamål.

Tidligere klimachef optimistisk

Tidligere klimachef i Verdensnaturfonden John Nordbo, der nu repræsenterer organisationen Care, mener modsat Kirsten Halsnæs, at det er realistisk at nå 70 procents reduktion i 2030. Ifølge eksperten kan Danmark tage hurtigt fat ved at trække jord ud af drift i landbruget. Politikerne har også mulighed for at fremrykke to af de vindparker, der ligger i energiforliget fra sidste år, påpeger John Nordbo. Samtidig kan flere elbiler og mere energirigtige bygninger også flytte en stor del.

John Nordbo savner dog at se, præcis hvor pengene til at nå de ambitiøse klimamål skal komme fra.

»Der kan på sigt være en økonomisk gevinst, men der vil være en økonomisk omkostning i starten, som politikerne er nødt til at finansiere. Man skal ikke gå i den grøft, der hedder, at det ikke koster noget at lave omstillingen. Omvendt må man heller ikke tro, at det bliver så rasende dyrt,« siger han.

I Enhedslisten slår klimaordfører Søren Egge Rasmussen fast, at partiet både mener, at det er realistisk og fuldstændig afgørende at nå de 70 procent. Han erkender dog, at det bliver en svær opgave.

»Der skal markant laves om på tingene, og det er vi også parat til. Det kan da godt være, at vi har nogle overvejelser om, hvorvidt det kan lade sig gøre at plante 100.000 hektar skov i løbet af ti år, men det er en praktisk ting, der bare skal løses,« siger han.

Også SF-formand Pia Olsen Dyhr erkender, at det er en stor udfordring at komme i mål med reduktionen.

»Men det ændrer ikke på, at vi skal gøre, hvad vi kan for at nå i mål. Jeg mener, at de konkrete virkemidler, SF har foreslået, vil få os op på 65 procent. For at komme det sidste stykke i mål skal vi have Klimarådet til løbende at komme med yderligere forslag til, hvordan vi kan skrue endnu mere op for indsatsen,« lyder det Pia Olsen Dyhr i en skriftlig udtalelse.