Afgift på kød? Klimakonto? Dyrere flybilletter? Sådan vil røde partier betale for historiske klimamål

Venstrefløjen vil have en omfattende grøn omstilling, der skal reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Men hvordan når partierne i mål, og hvad koster det?

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, vil have de rigeste til at betale mest for omstillingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Når valgkampen om fem dage er ovre, vil især én dagsorden stå tindrende klart fra de seneste fire uger:

Klimadebatten.

Og hvis Mette Frederiksen (S) skal være statsminister, skal hun ifølge Alternativet, Radikale, SF og Enhedslisten kunne levere afgørende resultater på netop det område. Partierne vil have Socialdemokratiet til at binde sig til et klimamål, der reducerer Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030, hvilket er ti procentpoint højere, end partiet selv er gået til valg på.

Men hvordan vil de røde partier betale for den grønne omstilling, de foreslår?

Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten:

Hvad koster det at nå det mål?

»Det kommer an på, hvordan du gør det. Målet koster ikke noget. En bindende klimalov med periodiske opfølgninger undervejs er bare infrastrukturen til at nå i mål. Så skal vi diskutere virkemidler.«

Hvordan når vi det så?

»Der er to ting, der skal til. Vi skal blive enige om virkemidler som for eksempel havvindmølleparker og udtagning af landbrugsjord. Det er selvfølgelig en udgift at få en havvindmøllepark og omlægge transportsektoren til elbiler. Der har vi en række finanseringsforslag. Roadpricing er ét forslag til at komme de manglende indtægter på registreringsafgift i møde. Til omstillingen i landbruget vil vi fjerne de forbedrede vilkår på aktieaflønning. Det har ikke noget med landbruget at gøre, men det sikrer, at dem, der har meget, også er dem, der er med til at bidrage til den omstilling, vi skal igennem,« siger Pernille Skipper.

Læs partiets plan her:

Pia Olsen Dyhr, formand for SF:

SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have en klimakonto, så de rigeste betaler mest til omstillingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix/Arkiv.

Hvad koster det at nå det mål?

»Vores vurdering er, at vi i hvert fald skal bruge tre milliarder kroner om året. Derfor foreslår vi en klimakonto, hvor vi opkræver lidt mere skat af danskerne. Men vi behøver ikke at følge SFs model. Vi er bare interesseret i at få den økonomi, der skal til. Det har økonomiske konsekvenser, og derfor er vi også nødt til at finde pengene.«

SFs forslag vil konkret betyde, at en lavtlønnet med en årsindtægt på 250.000 kroner skal af med 52 kroner om måneden. Til sammenligning skal danskere med de højeste indtægter – altså en millionindkomst – forventes at lægge 378 kroner om måneden. Læs mere her om partiets politik på området.

Hvordan kommer vi så i mål?

»Det er ingen nem opgave. Det kræver ret alvorlige investeringer fra starten af. På transportområdet for eksempel handler det om elbiler og investeringer i den kollektive trafik. Vi kan godt finde virkemidler til 65 procent af reduktionen, og så beder vi Klimarådet om at finde gode løsninger til de sidste fem procent.«

Ida Auken, klimaordfører for de Radikale.

Ida Auken fra de Radikale skruer op for ambitionerne, så de nu ligger på 70 procent frem for 60 procents reduktion i 2030. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvad koster det mål om 70 procents reduktion?

»Vi har ikke pengene til de sidste fem procent. Dem må vi finde sammen med erhverv og landbrug samt transportområdet.«

Hvad koster 65 procents reduktion så?

»Det står i vores plan, hvor vi har afsat lidt over en milliard kroner om året til bilafgifter. Vi har også sat penge af til forskning og til udtagning af landbrugsjord. Vi regner med, at vind betaler sig selv.«

I har tidligere sagt, at det ikke var realistisk i den virkelige verden at nå en reduktion på 70 procent. Hvorfor er det det nu?

»Vi har regnet på det og sagt, at vi godt kan komme op på de 65 procent. Og så sker der nogle ting i valgkampen, der giver optimisme, hvor folk virkelig vil gøre noget. Landbruget kom jo også for nylig med den her SkyClean-teknologi, der kan levere klimaneutralt brændstof.«

Læs de Radikales klimaplan her:

Carolina Magdalene Maier, gruppeforperson i Alternativet.

Carolina Magdalena Maier fra Alternativet vil have afgifter på kød. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix/Arkiv.

Hvad koster det mål?

»Det kommer an på, hvilke virkemidler man bruger til at iværksætte det. De 70 procent er bare et tal. Det afgørende er, hvad vi gør for at nå det mål. Vi har afsat over 100 milliarder kroner over fire år. Det er primært til at opføre ti havvindmølleparker. Det koster mange penge, men så er vi godt på vej. Jeg har ikke et præcist tal på, hvad det koster.«

Hvordan vil I finde pengene?

»Vi har fundet pengene i vores regeringsprogram. De 80 milliarder er en fremrykning af pensionsbeskatningen. Det er nye milliarder. Resten er CO2-afgifter, genindførsel af PSO-afgift, afgift på fly og kød, og højere alkohol- og cigaretpriser. Vi finder afgifter mange af de steder, hvor man klimabelaster mest.«

Læs Alternativets klimaplan her.