Isnende overklasse kostskole-krimi starter overbevisende, men ender i overdoseret ramasjang

Anmeldelse

Boganmeldelse: Karin Wiks »Kostskolen« er et langt stykke af vejen en effektiv thriller, sat i et isnende, velbeskrevet overklasse miljø. Desværre tror forfatteren ikke helt på sine egne virkemidler og klimakset virker skuffende påklistret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To 16-årige knægte findes myrdet i en campingvogn nær kostskolen Axelsons, der ligger isoleret ude i den svenske skov ved landsbyen Holm.

En makaber sag, der får skolens bestyrelse til at lukke i som en østers, når det gælder pressens bevågenhed. En enkelt reporter fra lokalsprøjten, journalisten Ida Rossi, får dog mulighed for at undersøge omstændighederne nærmere og inviteres på et ophold for at skrive en reportage om den 100 år gamle skole. En skole, der primært er kendt for at huse overklassens børn.

Vor hovedperson, Ida, har endda selv været elev på skolen i tidernes morgen og kender til dens mørke sider i form af grov psykisk mobning eleverne imellem og i enkelte tilfælde sager om korporlig afstraffelse.

Pillemisbruger

Forfatteren Karin Wik portrætterer stedets ånd som en gold og uempatisk størrelse. Vi lærer også bogens 'detektiv', Ida, ret godt at kende og forstår, at hun har en række traumer med i bagagen. Engang var hun en feteret journalist med masser af succes, men via en række bagudskuende kapitler forstår vi, hvorfor hun er blevet en nervøs pillemisbruger, som ofte har svært ved at tænke klart.

Den debuterende svenske krimiforfatter Karin Wik har en solid pen, når det gælder om at skabe en isnende, gyseragtig stemning på den svenske elitære kostskole Axelsons. Den flade og noget ordinære afslutning trækker dog ned i helhedsindtrykket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lindhardt & Ringhof.

Fortællemotoren i spændingsromanen er intakt fra start til slut: Hvem myrdede de to kostelever og hvorfor? Og som læsere inviteres vi naturligvis med til gættekonkurrencen. Karin Wik iscenesætter en række personager, der alle synes på en måde at være indblandet i mordene. Er det den polske håndværker, der boede i campingvognen? Eller er det mon den sære eneboer ude i skoven, der solgte brændevin til de unge festglade mennesker? Måske er kostskolens præst indblandet?

Således kommer vi vidt omkring i de forskellige hierarkier – for slet ikke at tale om den arrogante forstander eller den flotte og mystiske musikunderviser, som Ida Rossi kortvarigt taber sit hjerte til.

Isnende atmosfære

Karin Wik er en dygtig fortæller, der med få sproglige virkemidler tegner nogle fine psykologiske portrætter af de potentielle mordere. Meget af romanen foregår i et stille og afdæmpet tempo, som er med til at skabe en isnende atmosfære. Til tider føles »Kostskolen« faktisk som en vaskeægte gyser, for midt i al stilheden synes der at løbe en understrøm af bestialsk brutalitet.

Derfor er det også brandærgerligt, at den romandebutende Karin Wik i slutningen af bogen hellere vil afvikle historien med rygende geværer og rasende ramasjang frem for at følge fortællingen til dørs med den oprindelige gyseragtige stemning, hun effektivt har bygget op hen over de mange sider.

Helhedsindtrykket af »Kostskolen« bliver desværre mestendels en variation over den gamle krimisang: Nå, så det var butleren, der gjorde det.

En lidt mindre forudsigelig afslutning på denne spændingsroman havde gjort underværker.

Kostskolen
Forfatter:
Karin Wik. Oversat af: Anders Juel Michelsen Sider: 320 Pris: 249,95 Forlag: Lindhardt og Ringhof