Advokat, der fører sager mod udviklingshæmmede: Det bør ikke være sådan

Det bør ikke være nødvendigt at stævne udviklingshæmmede for at få erstatning. Det mener en af de advokater, der har ført en lang række erstatningssager mod netop udviklingshæmmede. Han tilslutter sig dermed politikere, handicaporganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund, der alle ønsker en lovændring.

Karina Schmeltz, som er infantil autist og mentalt retarderet, kastede to bøger mod en pædagog på sin døgninstitution. Nu sagsøges hun for 300.000 kroner. Men det bør ikke være den udviklingshæmmede, der skal betale erstatning. Det bør derimod være kommunen eller bostedet, der skal forpligtes til at tegne en ansvarsforsikring på vegne af borgerne. Det mener politikere, handicaporganisationer og fagfolk. Her er Karina Schmeltz hjemme hos sine forældre Pia og Richard på søndagsvisit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen