Politikere om stævning af udviklingshæmmet: Der er noget helt galt

Politikere og handicaporganisationer efterlyser sammen med Socialpædagogerne en lovændring, så udviklingshæmmede ikke risikerer at blive stævnet eller politianmeldt.

Foto: Claus Bjørn Larsen. Karina, som er infantil autist og mentalt retarderet, kastede to bøger mod en pædagog på sit bosted. Nu sagsøges hun for 300.000 kroner. Sagen har fået kritikere til at efterlyse politiske løsninger. Her er hun hjemme hos sine forældre Pia og Richard. 
Læs mere
Fold sammen

Det skal være slut med, at udviklingshæmmede kan blive stævnet og afkrævet store summer i erstatning.

Det melder en række politikere og handicaporganisationer ud oven på Berlingskes historie om, at Socialpædagogernes Landsforbund (SL) på vegne af et medlem har stævnet en udviklingshæmmet kvinde for næsten 300.000 kroner:

Sagen handler om Karina Schmeltz, som er infantil autist og mentalt retarderet. Hendes udvikling svarer til en 2-3 årig. I 2012 kastede hun to bøger efter en pædagog på den døgninstitution, hvor hun bor. Pædagogen blev efterfølgende sygemeldt. Og SL forsøger nu at få tilkendt erstatning for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste via et civilt søgsmål.

Som reglerne er i dag, kan det nemlig være nødvendigt enten at stævne eller politianmelde borgere for at få erstatning for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste.

Men sådan bør det ikke være, mener Enhedslisten, som nu vil tage initiativ til at samle et politisk flertal for en lovændring.

»Det vil være ualmindelig fornuftigt at ændre lovgivningen«, siger partiets socialordfører, Jakob Sølvhøj: »Det er vigtigt at få det flyttet over til at være et arbejdsgiveransvar at sikre medarbejderne, så socialpædagogerne sikres en rimelig erstatning, uden at det skal foregå ved søgsmål mod den enkelte borger.«

Socialpædagogernes Landsforbund ærgrer sig også over, at de i mange sager bliver nødt til at stævne eller politianmelde borgere.

Laura Lindahl, socialordfører, Liberal Alliance

»Det er et spørgsmål om rimelighed og værdighed. Så det er helt åbenlyst, at det ikke bør være sådan«


Forbundet har derfor igennem flere år arbejdet på at få ændret lovgivningen. De har blandt andet foreslået, at arbejdsgivere eller kommuner forpligtes til at tegne kollektive ansvarsforsikringer, der dækker på vegne af borgerne. En anden løsning vil ifølge forbundet være at kunne få dækket tabt arbejdsfortjeneste via den almindelige arbejdsskadesikring, hvilket ikke er muligt i dag.

Politiske modsætninger er enige

Enhedslistens Jakob Sølvhøj har i dag rettet henvendelse til Børne- og Socialminister Mai Mercado (K). I et paragraf 20 spørgsmål afkræver han svar på, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til at sikre, at socialpædagoger på døgninstitutioner og botilbud fremover vil kunne få tilkendt en ”rimelig erstatning” for skader forvoldt af fx borgere med handicap uden at skulle politianmelde eller stævne.

Det har ikke været muligt at få et interview med Mai Mercado. Men ministeren skriver i en e-mail til Berlingske:

»Der er tale om en rigtig svær situation for både borgere og personale. Det er vigtigt, at kommunen sørger for at løfte deres ansvar over for begge persongrupper, og det skal de gøre ved at sikre gode arbejdsforhold for personalet og ved at sikre, at borgerne får den rette socialpædagogiske støtte.«

Hun skriver videre:

»Jeg vil dog opfordre kommunerne til at se på, hvordan man på en hensigtsmæssig måde løser de situationer, hvor skaden alligevel sker, sådan så personalet får mulighed for at få erstatning, uden at beboerne skal trækkes gennem retssystemet.«

Jakob Sølvhøj mener dog ikke, at det skal være op til kommunerne at fikse problemet:

»Det er en problemstilling, som har været kendt i mange år, og kommunerne har helt åbenlyst ikke håndteret den. Så jeg synes, det må være en central opgave for ministeren og Folketinget at se på,« siger han.

Også Liberal Alliance er klar til at se på, hvordan systemet kan tilgodese både borgerne og medarbejderne bedre:

»Der er noget helt galt her«, siger partiets socialordfører Laura Lindahl om sagen: »Der er ikke nogen tvivl om, at jeg synes, det grundlæggende virker forkert at skulle anlægge et civilt søgsmål mod en handicappet borger, som jo helt åbenlyst ikke har gjort noget med fortsæt. Det er et spørgsmål om rimelighed og værdighed. Så det er helt åbenlyst, at det ikke bør være sådan.«

Laura Lindahl vil hverken afvise eller tilslutte sig de konkrete forslag, som Socialpædagogernes Landsforbund er kommet med. Men hun vil nu undersøge, hvilke muligheder der er for at indrette systemet mere hensigtsmæssigt.

Dårlige forsikringskunder

Handicaporganisationerne vil ikke kritisere Socialpædagogerne for at anlægge civile søgsmål eller anmelde udviklingshæmmede personer til politiet. De mener også, at det er reglerne, der skal ændres.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, siger:

»Det er en ulykkelig situation for alle parter. Socialpædagogerne står i et urimeligt dilemma. De skal vælge mellem at kræve erstatning fra en borger med handicap eller gå glip af den nødvendige erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter fx lang tids sygdom. Skurken er de nuværende regler, som må ændres.«

Landsforeningen LEV mener, at det vil være helt rimeligt at kræve, at kommunerne tegner kollektive forsikringer på vegne af borgerne.

»I mange af de sager, vi kender til, har ansvaret kunnet ledes tilbage til kommunerne, fordi der har været ukvalificeret eller mangelfuld personaledækning. Men som det er nu, så gør man det til borgernes eget ansvar at have reageret uhensigtmæssigt, og det er forkert«, siger Landsformand Anni Sørensen.

Hun peger også på, at personer med handicap ofte har svært ved at finde forsikringer, der dækker deres behov tilstrækkeligt. LEVs egen forsikring HANDI Forsikring dækker heller ikke længere vold mod personale, fordi flere personer med handicap netop bliver udsat for søgsmål.

»Vi har været nødt til at ændre i vores forsikringspolice, og det er vi meget kede af, men det er et resultat af udviklingen«.

Socialpædagogernes Landsforbund oplyser til Berlingske, at de har omkring 100 verserende sager om erstatning. Sidste år afsluttede forbundet 45 sager.