Handicappet kvinde kastede med bøger efter socialpædagog – stævnes for 300.000 kroner

Autistiske Karina Schmeltz kastede to bøger efter en pædagog på sin døgninstitution. Nu stævnes hun af Socialpædagogernes Landsforbund, som har omkring 100 verserende erstatningssager som denne. Det er ofte den eneste mulighed for at dække det økonomiske tab, siger forbundet.

Karina Schmeltz, som er infantil autist og mentalt retarderet, kastede i frustration to bøger mod en pædagog på sit bosted. Nu sagsøges hun for 300.000 kroner. Her er hun hjemme hos sine forældre Pia og Richard Schmeltz på søndagsvisit. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Karina Schmeltz har aldrig haft et sprog. Hun kan ikke give udtryk for følelser, tanker eller behov. Det er derfor ikke til at vide, hvorfor hun en sommerdag i 2012 kastede to bøger efter en pædagog på den døgninstitution, hvor hun bor. Men bøgerne ramte pædagogen på halsen, og episoden udløste et juridisk efterspil, som endnu ikke er afsluttet.

Socialpædagogen sygemeldte sig i en kortere periode efter episoden, før hun i april 2013 blev langtidssygemeldt.

Tre år senere, i 2016, stævnes Karina Schmeltz af Socialpædagogernes Landsforbund (SL) på vegne af pædagogen.

Krav: 292.290,35 kroner.

»Jeg synes, det er usmageligt, at Socialpædagogernes Landsforbund stævner en handicappet. Selvfølgelig skal de værne om deres medlemmer, men det skal ikke ske på bekostning af de handicappede,« siger Richard Schmeltz, far til Karina Schmeltz.

Karina Schmeltz blev født i 1992 med flere kroniske handicap: infantil autisme, mental retardering og en stofskiftesygdom. Senere udviklede hun epilepsi. Hendes mentale udvikling svarer til en 2-3-årigs. Hun kigger ikke op på verden, som andre mennesker, men kigger ned. Når hun er frustreret, holder hun sig for ørerne. Men hun er stort set altid glad og småløber rundt med kroppen foroverbøjet. Ifølge forældrene er Karina Schmeltz sjældent udadreagerende.

»Karina kender ikke konsekvenserne af sine handlinger. Hun kaster ikke med bøger for at ramme en socialpædagog. Hun kaster i frustration, eller fordi hun ikke får den hjælp, hun har behov for,« siger Pia Schmeltz, mor til Karina Schmeltz: »Vi mener ikke, at vores datter er skyldig, for hun handler ikke forsætligt.«

Karina Schmeltz er ikke den eneste, som afkræves erstatning fra SL. Forbundet oplyser til Berlingske, at de lige nu har omkring 100 verserende sager, hvor de forsøger at få erstatning fra borgere, som forbundet mener har forvoldt skade på deres medlemmer. Ifølge forbundet er man i mange sager nødt til at stævne eller politianmelde de borgere, som de arbejder med – det kan være mennesker med fysisk eller psykisk handicap, udsatte unge, personer med psykisk sygdom eller personer med misbrug. Sidste år afsluttede forbundet 45 sager.

Benny Andersen, formand Socialpædagogernes Landsforbund

»Det er ofte den eneste chance vores medlemmer har for at få erstatning.«


Formand for Landsforeningen for Autisme, Heidi Thamestrup, mener, at det er voldsomt problematisk, at autister som Karina Schmeltz stævnes:

»Man kan simpelthen ikke give ansvaret i sådan en sag som den her – eller i nogen af de mange sager, vi har, for vi har rigtig mange af den her slags sager – til den handicappede, som er den, der skal drages omsorg for. Det er etisk forkert. Og vi kan som samfund ikke acceptere det.«

Den mest lukrative vej

Hvis Socialpædagogernes Landsforbund på vegne af et medlem skal have tilkendt erstatning for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste, kan de gå to veje:

Enten kan fagforeningen forsøge at få borgerens ansvarsforsikring til at dække. Hvis ikke skadevolder selv vil anmelde skaden, bliver forbundet nødt til at stævne og anlægge et civilt søgsmål mod borgeren.

Eller også kan forbundet forsøge at få tilkendt erstatning i Erstatningsnævnet. Det kan være en forudsætning for at få erstatning her, at socialpædagogen har foretaget en politianmeldelse.

»Det er ikke noget, vi ønsker. Det burde ikke være sådan, at vi skal politianmelde eller lave civile søgsmål mod borgere. Men det er ofte den eneste chance, vores medlemmer har, for at få fuld erstatning,« siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.

En pædagog kan også få erstatning ved at anmelde en episode som en arbejdsskade. Men på den måde dækkes svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste ikke. Godtgørelsen vil derfor ofte være mindre.

Pia Schmeltz, mor til Karina Schmeltz

»I mine øjne er det grådighed«


Kunne I ikke af etiske årsager nøjes med at anmelde episoderne som arbejdsskader?

»Det er ikke rimeligt, hvis du har tabt arbejdsfortjeneste, fordi du er sygemeldt eller går til behandling, at du ikke kan få det tab dækket. Derfor er vi nødt til at agere, som vi gør«, siger Benny Andersen.

Pædagogerne bærer selv ansvar

Ifølge et pædagogisk notat fra 21. juli 2012 skulle Karina Schmeltz have slået til en lampe to gange, udvist truende adfærd, smadret en tallerken, spyttet efter personalet og kastet to bøger mod en pædagog. Ifølge notatet gjorde hun det for at få opmærksomhed.

Forældrene til Karina Schmeltz undrer sig over, at så mange episoder fandt sted på én dag, og de mener derfor, at pædagogerne selv bærer en del af ansvaret.

Karina Schmeltz’ sag indgår i et sagskompleks med i alt tre beboere, som alle afkræves erstatning på vegne af pædagogen. Episoderne vedrørende de to andre beboere handler ifølge stævningens bilag om vold og fastholdelse. Socialpædagogen har allerede fået tilkendt 74.700 kroner i godtgørelse for varigt mén via den normale arbejdsskadeforsikring.

Karina Schmeltz, som er infantil autist og mentalt retarderet, kastede i frustration to bøger mod en pædagog på sit bosted. Nu sagsøges hun for 300.000 kroner. Når verden bliver for meget, holder hun sig for ørerne. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Kan I forstå, at Socialpædagogerne forsøger at få tilkendt mest muligt i erstatning, når deres medlem har haft et økonomisk tab?

»I mine øjne er det grådighed«, siger Pia Schmeltz.

Familiens forsikringsselskab har tilkendegivet, at det vil dække familiens omkostninger, fordi Karina Schmeltz var under 21 år, da episoden fandt sted. Men forældrene insisterer på at gå rettens vej.

»Vi kunne jo godt bare lade vores forsikring betale. Men det er ikke rigtigt. For hvis vi gør det, og andre gør det, så erkender vi jo, at vores børn er skyldige – og det er de ikke. De er uden skyld. Det var netop grunden til, at vi anbragte vores barn som 12-årig på en institution,« siger Pia Schmeltz.

Hvis ikke Karina Schmeltz var dækket af en forsikring, ville hun ifølge forældrene være tvunget til at afdrage gælden af sin førtidspension.

Bør ikke være ansvarlige

Som reglerne er i dag, kan søgsmålet godt rettes mod kommunen i stedet for den enkelte borger. Det bekræftede børne- og socialminister Mai Mercado (K) i et svar til Folketinget i februar 2018. Men det kan ikke altid lade sig gøre, mener formanden for Socialpædagogerne.

»Vi kan kun gå efter arbejdsgiver i de sager, hvor der er noget at klandre arbejdsgiver for. I mange af vores sager har arbejdsgiver ikke kunnet afværge vold eller trusler om vold i den konkrete situation,« siger Benny Andersen.

Løsningen er SL og forældrene til Karina Schmeltz enige om: Socialpædagogerne skal være bedre og automatisk dækket af en arbejdsgiverforsikring, tegnet kollektivt af kommunen på vegne af borgerne. Det vil sikre, at borgerne ikke kommer til at hæfte personligt.

Richard Schmeltz, far til Karina Schmeltz

»Karina holder ikke op, om hun så bliver stævnet og hevet i retten og dømt, så holder hun da ikke op på grund af det. Karina er, som hun er.«


En anden løsning vil ifølge SL være, at socialpædagoger ville kunne få erstatning for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste via den almindelige arbejdsskadeforsikring.

Karina Adsbøl, handicapordfører for DF, vil tage emnet med på ordførermøde med børne- og socialministeren i den kommende uge:

»Det er vigtigt at få præciseret, hvornår kommunerne kan drages til ansvar. Og det er vigtigt, at både personale og pårørende er klar over reglerne, så vi ikke ender i civile søgsmål, for det er meget ulykkeligt, når det sker.«

Hvornår sagsøges Karina igen?

Forældrene til Karina Schmeltz er ikke bare bekymret over udfaldet af den verserende sag, men også over om der vil komme flere erstatningssager mod deres datter. De er i alarmberedskab, hver gang de hører om en ny episode på Karina Schmeltz' bosted. I juli fik de besked om, at deres datter havde slået en pædagog ti gange på armen i svømmehallens omklædningsrum – og det udløste straks mange tanker, forklarer Pia Schmeltz:

»Hvorfor slår hun? Og hvorfor lader de hende slå? Og bliver hun nu stævnet for at slå pædagogen ti gange på armen?«

De tænker på, om deres søn bliver nødt til at håndtere erstatningssager, når de ikke er her mere. De tænker på, om deres datters egen forsikring, som hun nu er dækket under, vil betale for de skader, som Karina Schmeltz kommer til at forvolde i fremtiden.

»Karina holder ikke op, om hun så bliver stævnet og hevet i retten og dømt, så holder hun da ikke op på grund af det. Karina er, som hun er. Og det kan man ikke lave om på.«