Hvis vi skal gøre én ting for at holde en lav biologisk alder og undgå sygdomme, er noget af det vigtigste at sænke niveauet af kronisk inflammation i kroppen.
Kronisk inflammation er en fællesnævner for stort set alle aldersrelaterede sygdomme – og mange af os kan gå rundt med det i årtier uden at vide det.
Sådan lyder budskabet fra Line Jee Hartmann Rasmussen, der er seniorforsker på Klinisk Forskningsafdeling, Hvidovre Hospital, og ved Duke University og forsker i kronisk inflammation.
Inflammation opstår normalt, når vi slår os eller får en infektion. Det er en form for alarm til immunsystemet om, at det skal træde til for at beskytte og reparere kroppen.
I en sund og rask krop falder niveauet af inflammation igen, når kroppen er helet.
Men i en krop med kronisk inflammation falder niveauet ikke helt, selvom kroppen egentlig ikke længere har behov for alarmen.
Det disponerer for en række sygdomme:
Det kan øge risikoen for kræft, fordi inflammation frigiver signalstoffer, der kan skade cellernes dna og forstyrre vækstsignaler. Over tid kan det føre til mutationer, som i sjældne tilfælde får celler til at vokse ukontrolleret – og altså bliver til kræft.
Det kan føre til hjerte-kar-sygdomme, fordi immunceller og fedtstoffer ophobes i blodkarrene ved langvarig inflammation. Det gør blodkarrene stive og snævre og kan føre til blodpropper eller hjerteanfald.
Det spiller en rolle i udviklingen af demens, fordi inflammation i hjernen kan skade nerveceller og fremmer ophobningen af skadelige proteiner i hjernen – særligt proteinet beta-amyloid, som ses ved Alzheimers sygdom.
Det kan føre til type 2-diabetes i tilfælde, hvor inflammation forstyrrer kroppens evne til at reagere på hormonet insulin. Det gør det sværere for cellerne at optage sukker fra blodet, hvilket kan føre til forhøjet blodsukker og herved type 2-diabetes.
Sådan ved vi, om vi har et højt niveau
Forskningen viser, at kronisk inflammation kan give et pejlemærke om, hvorvidt vi ældes hurtigere eller langsommere end vores rigtige alder.
»Kronisk inflammation er en af hovedmekanismerne bag aldring, og vi ved, at et højt niveau af kronisk inflammation accelererer aldringsprocesserne,« siger Line Jee Hartmann Rasmussen.
Hun fremhæver, at:
Hun selv har været involveret i et studie af over 1000 personer, der blev født i begyndelsen af 1970erne i New Zealand. Det viste, at de, der havde en høj biologisk alder baseret på 20 forskellige biomarkører, også havde et højt niveau af kronisk inflammation i blodet
I samme studie viste MR-scanninger af hjernen, at personer med meget kronisk inflammation havde flere tegn på aldersrelaterede forandringer i hjernen end deres jævnaldrende med lavere kronisk inflammation
Dem med meget kronisk inflammation havde højere risiko for at få forskellige slags sygdomme tidligere i livet end dem med et lavere niveau, selvom de var raske på tidspunktet, hvor niveauet blev målt
Desuden var høj kronisk inflammation forbundet med et hastigere fald i IQ over tid
Den bedste metode til at måle niveauet lige nu er gennem en blodprøve af det såkaldte suPAR-protein, fortæller Line Jee Hartmann Rasmussen.
Det er dog ikke muligt at få målt ved et almindeligt sundhedstjek hos lægen, da det stadig primært er en forskningsbiomarkør.
I stedet er det bedste sted at starte at kigge sin livsstil efter i sømmene, da den ofte afslører, om niveauet er højt, fortæller Line Jee Hartmann Rasmussen.
Der er stærk sammenhæng mellem kronisk inflammation og:
Rygning: Rygning er den største risikofaktor for kronisk inflammation
Overvægt: Især svær overvægt, som defineres ved et BMI over 30
Ingen motion i dagligdagen
Usundt kostmønster
Overforbrug af alkohol: Det gælder ikke ved et lavt til moderat alkoholforbrug, men ved et meget højt forbrug
Højt stressniveau over længere tid
Manglende sociale relationer: Personer, der føler sig ensomme eller er socialt isolerede, har et højere niveau af kronisk inflammation. Det gælder også personer, der lever i et parforhold, men som alligevel føler sig ensomme
Sådan sænker vi niveauet
En sund livsstil og gode relationer er dermed grundstenen i at holde niveauet af kronisk inflammation nede.
Det bekræfter Martin Schultz, der er cheflæge på Afdelingen for Ældresygdomme på Hvidovre Hospital og også har forsket i kronisk inflammation.
Han fortæller, at motion i særdeleshed kan sænke niveauet.
Når vi er fysisk aktive, frigiver musklerne nogle stoffer, der kaldes myokiner, som har en antiinflammatorisk effekt i kroppen. De kan dermed slukke for den kroniske inflammatoriske tilstand.
Derudover reducerer regelmæssig motion mængden af fedtet omkring organerne – det såkaldte viscerale fedt. Dette fedtvæv producerer mange af de signalstoffer, der holder kronisk inflammation i gang.
Hvis vi lever et liv med stillesiddende kontorarbejde og aldrig bevæger os i fritiden, giver det dermed grobund for, at inflammationen forbliver i kroppen og belaster vores celler.
»Så et godt sted at starte er at få mere motion ind i hverdagen, hvis man i forvejen ikke er fysisk aktiv særligt ofte,« lyder det fra cheflægen.
