Wolt-modellen med løst ansatte rusker op i dansk arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet bliver fortsat mere digitaliseret og bringer nye arbejdsformer med sig. Platforme såsom budtjenesten Wolt bygger på atypiske forretningsmodeller, som rusker op i det arbejdsmarked, der ellers har kendetegnet Danmark.

Ifølge en fremtidsforsker må fagforeninger forny sig, hvis de skal kunne håndtere det moderne, digitale arbejdsmarked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

I 20 år trampede et københavnsk cykelbud løs i pedalerne for alskens etablerede budfirmaer. Indtil han en dag blev fyret.

»Jeg forsøgte at få job som cykelbud i nogle af de mere traditionelle firmaer, men jeg kunne ikke få noget. Det blev mere og mere irriterende at skulle til møder hos jobcentre, og så så jeg Wolt køre rundt,« siger buddet, der ønsker at være anonym, da han stadig cykler København tynd for leveringstjenesten. Hans identitet er kendt af Berlingske. Ham vender vi tilbage til.

Wolt er blot det seneste eksempel i rækken af omdiskuterede digitale platforme, der blandt andet tæller kørselstjenesten Uber og boligudlejningstjenesten Airbnb. Virksomheder, der opererer på en anderledes måde, end man kender fra det traditionelle arbejdsmarked.

Nye arbejdsformer blomstrer op

Leveringstjenesten Wolt bygger på løst ansatte, der tilknyttes på en samarbejdskontrakt. Wolt slipper derfor for at agere arbejdsgiver, og derfor har buddene ingen overenskomst eller forsikring, og de får hverken udbetalt feriepenge, pension eller sygepenge.

I 2017 fik én procent af danskerne penge i kassen ved at arbejde for en digital platform, viser en undersøgelse fra FAOS og Danmarks Statistik. Det svarer til 42.000 danskere. Blandt forskere er der en forventning om, at tallet vil stige i fremtiden.

»Jeg har en formodning om, at det stiger. Det skaber mulighed for, at nogle kan få beskæftigelse, som ikke kan få det på den mere traditionelle måde,« siger Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet.

Det var netop tilfældet for det danske Wolt-bud, som var blevet træt af at være arbejdsløs. Han har nu arbejdet hos leveringstjenesten i et år. Fordelene ved de digitale platforme og deres forretningsmodel er den store fleksibilitet. Det har flere Wolt-bude fortalt til Berlingske.

Det understøttes også af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, som siger, at den traditionelle tilgang til arbejdslivet er i opbrud.

»Mange drømmer om en langt større fleksibilitet. Den tid, hvor succes var, at man fik en uddannelse og fløj ind i et fast job, hvor man så fik en pensionsopsparing og et fagforeningskontingent, blev gift og fik 2,4 børn og en hund og så gik på pension – den er ved at være lidt uddateret,« siger Anne Skare Nielsen.

Deleøkonomi underminerer det traditionelle arbejdsmarked

Slagsiden af fleksibiliteten i de nye arbejdsformer er, at der pludselig er kilometerlangt mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Bent Greve formoder, at dette distancerede forhold mellem de digitale platforme og deres »ansatte« er en del af udviklingen mod et moderne, digitalt arbejdsmarked.

Forskeren påpeger, at ulempen ved dette kan være, at den traditionelle danske arbejdsmarkedsmodel bliver undermineret.

»For tiden fungerer deleøkonomien ikke særlig godt. Det er lave lønninger, og det er svære arbejdsvilkår. Det er et problem for det danske arbejdsmarkeds historiske tryghed, hvis det breder sig yderligere,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Flere spilleregler skal skabe kontrol

De manglende overenskomster til de arbejdende i deleøkonomien har den konsekvens, at mange forhold er uregulerede, og det skaber ulige konkurrence.

»Hvis det skal fungere, skal der være lige spilleregler. Der skal gælde samme regler for dem, der arbejder på en platform, som dem, der arbejder ude i det almindelige danske samfund,« forklarer Bent Greve.

For at kontrollere de nye, løse ansættelsesformer kalder fagforeningerne på, at de digitale platforme påtager sig en traditionel arbejdsgiverrolle. Netop det forsøger fagforeningen 3F at overtale Wolt til ved at præsentere dem for en overenskomstaftale.

Den usynlige arbejdsgiver

Hvis man spørger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, stiller deleøkonomien omvendt også krav til, at fagforeningerne fornyer sig og tilpasser sig de nye ansættelsesformer. Ifølge forskeren hænger fagforeningerne nemlig stadig fast i en model, hvor arbejdsgiver og arbejdstager skal sidde på hver sin side af bordet og forhandle.

»Men deleøkonomien sætter nye vilkår for arbejdsmarkedet. Folk er frisat til at have alle mulige forskellige arbejdsformer, og arbejdsgiveren er ikke nødvendigvis en tydelig person med et navn og et kontor,« siger hun.

Derfor mener hun, at fagbevægelsen bliver nødt til at genopfinde sig selv.

»Fagbevægelsen skal blive ved med at passe på dem, der har det svært, den skal blive bedre til at klæde medlemmerne på til den nye virkelighed, og så skal den fokusere mindre på den usynlige arbejdsgiver,« siger Anne Skare Nielsen.

De nye arbejdsformer sikrede det erfarne danske cykelbud et job hos Wolt, og derfor gør han sig ikke de store tanker om, at hans arbejdskraft ikke er sikret.

»Det ville være noget andet, hvis jeg var utilfreds med arbejdet, men det er ikke tilfældet. Det generer mig ikke spor, at de ikke har en overenskomst. Jobbet betaler godt, på trods af hvad mange siger,« lyder det fra Wolt-buddet.