Budtjeneste cykler rundt i en skattemæssig gråzone

Leveringstjenesten Wolt lægger ansvaret for at indberette skat over på sine bude, og det er uklart, om de opfattes som selvstændige eller lønmodtagere. Wolt efterlyser klarere svar fra myndighederne.

Wolt efterspørger bedre digitale løsninger, så skattebetaling kan foregå mere automatiseret for de selvstændige Wolt-bude. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

En dag, da brasilianske Mauricio Souza cyklede rundt med mad for leveringstjenesten Wolt i Aarhus, gik det det galt. En af restauranterne havde ikke gode nok bokse til at opbevare maden i, så da han nåede frem til kunden, var alt indholdet løbet ud. Og tilbage var en stor suppe i hans firkantede Wolt-taske.

»Jeg satte virkelig pris på den måde, Wolt håndterede ting på – selv hvis jeg havde lavet rod i det. Jeg kontaktede supportteamet, fortalte dem, hvad der var sket, og så fandt de en løsning,« siger Mauricio.

Mauricios eksempel er væsentligt. Det vender vi tilbage til.

Gråzone: Selvstændig eller lønmodtager?

Digitale platforme som leveringstjenesten Wolt bygger på en forretningsmodel, hvor arbejdstageren og arbejdsgiveren har et distanceret forhold. Madbudene bliver opfattet som selvstændige freelancere, og Wolt er i princippet deres kunde. Det er dermed overladt til budene selv at indberette deres indkomst til Skattestyrelsen.

Med denne løse forretningsmodel slipper Wolt for at betale både arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat, når virksomheden udbetaler løn til sine cykelbude.

»Det er en metode til at flytte skatteproblemet væk fra Wolt og over til de ansatte. Når man overlader det til folk selv at indberette til Skattestyrelsen, så viser erfaringerne, at mange glemmer det. Det kender vi fra andre former for platformsøkonomisk aktivitet,« konstaterer Henning Boye, skatteekspert og chefkonsulent hos revisionsfirmaet BDO – og påpeger et andet og mere omfattende problem:

»Det er i virkeligheden en gråzone, om man er selvstændig, eller om man er lønmodtager i skattemæssig forstand,« siger Henning Boye.

Det spørgsmål er afgørende for, om virksomheden skal betale kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til budene. Det er nemlig op til Skatteforvaltningen at beslutte, om budene kan anses for at være selvstændige eller lønmodtagere, når det kommer til at betale skat. Det kan Wolt ikke selv bestemme.

Wolt hæfter selv for fejl

Skatteeksperten mener, at der er meget i Wolts sag, der taler for, at skattemyndighederne nemt kunne komme frem til, at cykelbudene er lønmodtagere. Og her kommer Mauricio Souzas fejllevering som cykelbud ind i billedet.

Når noget gik galt på en vagt, fortæller Mauricio, at han ringede til supportteamet hos Wolt, og så fiksede de problemet.

23-årige brasilianske Mauricio Souza kom til Danmark som udvekslingsstuderende og arbejdede i ni måneder for Wolt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Henning Boye forklarer, at når virksomheden – og ikke freelanceren – hæfter for fejlene, er det en klar indikator på, at der er tale om et lønmodtagerforhold.

»For hvis man er selvstændig, er det buddet, der skal håndtere klager fra kunder,« mener han.

Samtidig har Wolt-budene på mange områder ikke adgang til selv at tilrettelægge deres arbejdsdag. De får eksempelvis at vide, hvor de skal køre fra og til. Det er kendetegnende for et lønmodtagerforhold, når en virksomhed instruerer sine ansatte, fremhæver Henning Boye.

Grænsen er flydende og kan være svær at vurdere. Ifølge Berlingskes oplysninger har skattemyndighederne ikke kastet et blik på Wolts kontrakter og vurderet forholdet til budene.

Hvis platforme som Wolt i virkeligheden har et kontraktforhold, der kan sidestilles med et ansættelsesforhold, kan det få konsekvenser.

»Skattestyrelsen vil have mulighed for at få Wolt til at hæfte for ikke indeholdt kildeskat. De kan så hente pengene hos budene, hvis de kan finde dem, og hvis ikke skal Wolt selv betale med tilbagevirkende kraft,« siger Henning Boye.

Og de tidligere madbude kan blive svære at finde. Wolt oplyser, at knap halvdelen af budene er udlændinge, og så tramper 70 procent af dem rundt for firmaet i blot fire-seks måneder.

Myndighederne må tilpasse sig

Wolt ønsker ikke selv at gå ind i en diskussion om, hvorvidt deres bude er lønmodtagere eller selvstændige.

Virksomheden efterspørger dog, at skattemyndighederne fornyer sig og kommer med en teknologisk løsning, som kan fikse problemerne.

»Det er kurerpartnerens ansvar at indberette skat selv, men vi vil gerne kunne afholde skatten på vegne af vores kurerpartnere. I dag indberetter vi manuelt til Skattestyrelsen, hvor meget vores kurerpartnere har tjent. Desværre tilbyder Skattestyrelsen i Danmark ikke nogen digital indberetningsløsning for en platform som vores. Det ville skabe en hurtigere og mere transparent indberetning, som ville være til gavn for alle parter,« skriver Patrick Dümer, der er direktør for Central Operations hos Wolt.

Wolt henviser til en digital indberetningsløsning, som findes i Finland, hvor Wolt-hovedsædet ligger. Skattestyrelsen skulle stå klar med en digital løsning i januar 2021, ifølge Wolts oplysninger.

»I mellemtiden gør vi, hvad vi kan for at gøre det så nemt for kurerpartnerne at betale skat og gøre det nemt for Skattestyrelsen at følge op. Derfor har vi også flere gange tilbudt vores bidrag, sparring og erfaringer fra andre lande til Skattestyrelsen, men indtil videre uden at det har været efterspurgt. Vi håber at få en invitation fra Skattestyrelsen,« skriver Patrick Dümer.

Skattestyrelsen kan ikke udtale sig om konkrete virksomheder.