Vikaren vil være ny topchef: »Der er en risiko forbundet med at træde frem«

Efter 18 år med én topchef leder Alm. Brand nu efter sin nye styrmand. Den midlertidige chef har lidt usædvanligt fået ansvaret for at komme med en ny plan for at øge indtjeningen i milliardforretningen.

Alm. Brand præsenterede tirsdag regnskabet for årets første ni måneder. I den forbindelse har den midlertidige topchef erklæret sine ambitioner om at udfylde skoene efter den tidligere topchef gennem 18 år. Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

Bag Rasmus Werner Nielsen står lige nu knap 1.800 medarbejdere, og foran ham står kun bestyrelsen.

Den hidtidige finansdirektør i Alm. Brand er blevet midlertidig topchef, efter at bestyrelsen for mindre end en uge siden fyrede styrmanden gennem 18 år, Søren Boe Mortensen. Tirsdag kunne Rasmus Werner Nielsen så præsentere sit første kvartalsregnskab.