Venstre kræver flere penge til Datatilsynet

Finansministeren er kaldt i samråd om planlagte besparelser de næste år. Virksomheder og myndigheder skal hurtigt kunne få svar på deres dataspørgsmål, så Danmark kan blive ved med at være digitalt foregangsland, mener partiet.

Der skal flere penge til Datatilsynet, så alle hurtigt kan få svar og dermed overvinde frygten for at anvende data til at drive Danmark fremad, mener Venstre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Datatilsynet

Venstre kræver, at regeringen dropper planlagte besparelser i Datatilsynet og tværtimod finder flere penge, så virksomheder og myndigheder kan få bedre hjælp til at beskytte men samtidig benytte danskernes data.

Derfor er finansminister Nicolai Wammen (S) kaldt i åbent samråd i Folketingets finansudvalg på torsdag for at svare på, hvorfor han og regeringen lægger op til besparelser i forslaget til Danmarks finanslov for 2021.

»Der er ellers kommet positive signaler fra regeringen om databeskyttelse, men samtidig foreslår man med den anden hånd at skære ned på Datatilsynet. Der er noget, vi skal have fat i,« sagde Venstres IT- og teleordfører, Christoffer Melson, mandag på den danske telebranches årsdag, Tele2020.

Man skal kunne få svar

Regeringen lægger op til at give Datatilsynet en driftsbevilling for 2021 på 44,6 millioner kroner. Det er en lille stigning fra de 43,3 millioner, som Datatilsynet har fået i år, men derefter vil der år for år blive skåret ned på bevillingen, som i 2024 vil være på 39,9 millioner kroner, fremgår det af finanslovsforslaget, som regeringen skal finde et flertal for.

»Det er noget af en gråzonelov med trusler om meget høje bøder for at overtræde reglerne, men samtidig kan man ikke få nogen svar, når man spørger, og det skal man kunne få. I dag tør rigtigt mange ikke udnytte data af frygt for, at man går over stregen. Derfor må der følges op med flere midler til Datatilsynet i stedet for at skære ned,« sagde Christoffer Melson.

Han mener, at det truer Danmarks digitale førerposition, hvis virksomheder og offentlige myndigheder ikke tør nytænke og udnytte de teknologiske muligheder af frygt for at komme i klemme.

Dobbelt så mange sager

Databeskyttelsesreglerne blev ensartet og strammet af EU-landene fra 25. maj 2018 – den lovgivning, som de fleste kender under den engelske forkortelse GDPR. Den sikrer, at alle har ret til at vide, hvilke data der indsamles om dem, hvordan de behandles, og hvad de bruges til. Samtidig er der indført skrappe bøder for overtrædelser og krav om, at brud på datasikkerheden skal anmeldes og offentliggøres.

Det har medført betydelig usikkerhed om, hvad man har ret til, og dermed en masse spørgsmål fra både privatpersoner, virksomheder og myndigheder.

Datatilsynet registrerede i 2019 i alt 15.090 nye sager, hvoraf de 7.242 var anmeldelser af brud på persondatasikkerheden og de 2.881 drejede sig om rådgivning og vejledning.

I 2018 kom der 8.756 nye sager til Datatilsynet, altså omkring halvdelen af, hvad tilsynet registrerede året efter.

Også planlagte besparelser i Digitaliseringsstyrelsen og den foreslåede nedlæggelse af den statslige støtteordning, bredbåndspuljen, ønsker Venstre drøftet med finansminister Nicolai Wammen, fordi partiet ikke mener, at det »hænger sammen med ambitionen om, at Danmark også i fremtiden skal være et digitalt foregangsland«.

Alle skal kunne få hurtige internetforbindelser

Christoffer Melson mener også, at det er forkerte signaler, regeringen sender, når man ikke inden nytår når målsætningen om, at samtlige husstande i Danmark – uanset beliggenhed – skal kunne købe en internetforbindelse med en hastighed på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og mindst 30 megabit ud af huset.

Op mod 40.000 husstande, svarende til tre procent, kan ikke være med, og i 2025 vil en procent stadig stå tilbage trods alle udbygninger.

Kommerciel direktør i TDC Net Robert R. Dogonowski anslog på Tele2020, at det vil koste tre-fire milliarder kroner at sikre.

»Jeg håber i december at få en snak med ministeren (klima- og teleminister Dan Jørgensen, red.) om f.eks. at gøre det mere attraktivt for firmaer at investere, så det kan blive ændret,« siger Christoffer Melson.

Også udsættelsen af en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for kommuner, regioner og staten finder han »rigtigt ærgerlig« og et forkert signal at sende.