»Underlig« forskel og huller i løn: Disse ting vil erhvervslivet ændre ved hjælpepakkerne

Politikere skal torsdag middag drøfte, hvordan hjælpepakkerne til erhvervslivet kan forbedres. Erhvervslivet har selv flere bud.

»Først og fremmest synes jeg, at man skal få ligestillet selvstændige med lønmodtagere, så der er den samme form for kompensation,« lyder det fra Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Flere virksomheder har den seneste tid råbt højt om, at hjælpepakkerne, der skal holde hånden under erhvervslivet i coronakrisen, har væsentlige huller.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) har i den forbindelse indkaldt erhvervsordførerne til et møde torsdag middag. Her skal de drøfte, hvordan man kan forbedre hjælpepakkerne.

Spørger man erhvervslivet selv, er listen lang, når det gælder mulige forbedringer.

Selvstændig står dårligere

»Først og fremmest synes jeg, at man skal få ligestillet selvstændige med lønmodtagere, så der er den samme form for kompensation,« siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Som selvstændig kan man få 23.000 kroner i kompensation for egen løn, mens lønmodtagere får dækket op til 30.000 kroner.

Forskellen bunder i, at man skal søge hjælp i to vidt forskellige hjælpepakker. Og det »virker underligt« at man giver selvstændige mindre, siger Brian Mikkelsen.

Erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, mener også, at forskellen bør udlignes.

»Vi synes simpelthen, at det ville være fair at sidestille selvstændige i indtægt med lønmodtagere,« siger organisationens politiske chef, Mia Amalie Holstein.

En del restauratører er selvstændige og dermed ramt af forskellen. Hoteller og restauranternes brancheorganisation, HORESTA, er derfor »helt enig i«, at forskellen skal rettes ud. Det siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch Andersen.

Hul i lønkompensationen

Sender en arbejdsgiver sine medarbejdere hjem på lønkompensation, skal arbejdsgiveren fortsat betale op mod en fjerdedel af sine ansattes løn – også selvom virksomheden er nedlukket og står uden indtægt.

Det er problematisk, påpeger Mia Amalie Holstein.

»På coronakrisens 11. måned fungerer det simpelthen ikke, at kompensationen kun dækker delvis,« siger hun.

Hun peger på, at en nedlukket frisør med fem ansatte betaler cirka 50.000 kroner om måneden i løn, selvom forretningen er nedlukket.

»50.000 om måneden i 11 måneder kan altså godt mærkes, når man ikke har nogen indtægt,« siger Mia Amalie Holstein.

Dansk Erhverv er af den holdning, at arbejdsgiverne – i alle hjælpepakkerne – betaler en stor del af byrden.

»Det vil også være rimeligt, hvis lønmodtagerne betaler noget af det, for det er jo lønmodtagere, vi sikrer,« siger Brian Mikkelsen.

Mere generelle hjælpepakker

Danmark ligger i den absolutte top i EU, når det drejer sig om antallet af hjælpepakker.

Hjælpepakker skal godkendes af EU, og med 32 hjælpepakker er Danmark det land, der har anmodet om godkendelse af næstflest hjælpepakker – Italien indtager førstepladsen med 34.

Mia Amalie Holstein henviser til, at andre EU-lande har kunnet klare sig med væsentlig færre og mere generelle hjælpepakker. Derfor appellerer hun til, at man fremover gør hjælpepakkerne mere generelle.

»Vi har voldsomt mange hjælpepakker, og det er enormt komplekst,« siger hun:

»I stedet så vi gerne, at man gerne bare så på perioden marts sidste år til marts i år og sammenlignede den med tidligere år. Har man tabt mere end 30 procent eller ej? Og så kunne man få kompensation efter det.«

Brian Mikkelsen lægger vægt på, at målrettet hjælp er at foretrække – men at man generelt bør understøtte virksomhederne mere:

»De har ikke nogen indtægter, men de har stadigvæk udgifter. Og hvis de har udgifter uden indtægter, risikerer de at gå konkurs og fyre deres medarbejdere. Derfor er der fokus på målrettet hjælp til nogle af de brancher, der virkelig har brug for hjælp.«

»Forhandlingsmøde«

Mona Juul, erhvervsordfører for De Konservative, deltager i torsdagens møde om hjælpepakkerne.

Mødet er et »statusmøde«, men ordføreren insisterer på at kalde det »forhandlingsmøde«, fordi partierne skal drøfte, hvordan hjælpepakkerne kan forbedres.

Hun medtager en »lang liste« med mulige forbedringer til hjælpepakkerne, som hun gerne vil drøfte på torsdagens møde. Listen inkluderer blandt andet, at hjælpen skal hurtigere ud til virksomhederne, og at de selvstændige skal hjælpes bedre.

Efter mødet kalder Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack (V), mødet for »skuffende«:

»Lydhørheden hos regeringen var meget beskeden, og det syntes jeg, var rigtig rigtig trist,« siger Torsten Schack, der selv peger på, at selvstændige bør kompenseres i samme grad som lønmodtagere og at virksomhederne bør betale mindre for at have deres medarbejdere på lønkompensation.

Der er ikke udsigt til yderligere møder om hjælpepakkerne på nuværende tidspunkt, fortæller Venstres erhvervsordfører.