Vigtig hjælpepakke efterlader lukkede virksomheder med en regning: »Det er lidt pest eller kolera«

Lukkede virksomheder skal have pengepungen frem, når de sender medarbejdere hjem på lønkompensation. Det er »udfordrende« for de lukkede forretninger, som heller ikke må benytte deres medarbejderes arbejdskraft, selvom de fortsat betaler en del af deres løn.

Alt personale i Skoringens knap 100 butikker er hjemsendt på lønkompensation, men kæden skal stadig betale noget af lønnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langt størstedelen af danske butikker er lukkede og ikke en krone tikker ind i kassebeholdningen. Alligevel står forretningerne tilbage med en væsentlig udgift:

De skal betale 25 procent af lønnen til deres hjemsendte ansatte.

Hjælpepakken om lønkompensation er nemlig strikket sådan sammen, at statskassen som udgangspunkt dækker 75 procent af den hjemsendtes løn. Dermed skal butikkerne selv hive pengepungen frem, når lønnen til salgsassistenter og butikschefer hver måned skal betales.

Det er hårdt for butikkerne at spæde til, når de ingen omsætning har. Det fortæller kædedirektør i Skoringen Frank Siim Sørensen.

»Man siger, at vi står skulder ved skulder, og at vi skal hjælpes ad med at komme igennem coronakrisen. Men det er ikke helt rigtigt. For vi betaler stadig 25 procent af medarbejdernes løn, selvom de er hjemsendt,« siger kædedirektøren.

Alle cirka 500 ansatte i Skoringens knap 100 danske butikker er hjemsendt på lønkompensation.

Yderligere 14 dage

Nedlukningen af detailhandlen, som trådte endeligt i kraft 25. december, blev meldt ud af statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i midten af december. Her lagde man op til, at butikkerne kunne åbne igen 3. januar.

Mandag aften blev udmeldingen ændret, og restriktionerne gælder nu til 17. januar.

Detailhandlen – undtaget dagligvarebutikker og apoteker – kan derfor se frem til yderligere 14 dage med et minimum af indtjening, mens butikkerne fortsat skal grave penge frem for at betale en fjerdedel af deres ansattes løn.

Det bliver en hård opgave, vurderer Dansk Details administrerende direktør Jens Birkeholm:

»Med yderligere fjorten dages nedlukning, så bliver det en udfordring, at man fortsat skal betale 25 procent af lønnen,« siger Jens Birkeholm.

Opgaven bliver især en byrde for de mindre detailhandlere, som ikke har en overflod af penge i ryggen. De er gået glip af indtjeningen mellem jul og nytår, og nu hænger januarudsalget også i en tynd snor.

»Meget af egenkapitalen i mindre virksomheder er ved at være brugt. Det kan vi høre, når vi taler med virksomhederne. Man skal være opmærksom på, at der skabes rigtig meget omsætning i december og januar qua julehandel og udsalg – og den omsætning mister man,« siger Jens Birkeholm, som frygter, at fyringer vil ramme detailbranchen, hvis de nuværende hjælpepakker ikke slår til.

»Pest eller kolera«

Jens Birkeholm og Frank Siim Sørensen ser grundlæggende positivt på lønkompensationsordningen.

»Det er en hjælp, uanset hvordan man vender og drejer det,« lyder det fra Frank Siim Sørensen.

Men hjælpepakken medfører også et dilemma. Jens Birkeholm fra Dansk Detail mener, at hjælpepakken for mange virksomheder er »lidt et valg mellem pest eller kolera«.

Det bunder i, at virksomhederne ikke må bruge deres personales arbejdskraft overhovedet, hvis de modtager lønkompensation. Derfor er der nogle opgaver i butikkerne, som ikke bliver løst grundet hjælpepakken.

»Nogle butikker kan have opgaver – såsom at rette butikken af eller gøre klar til status – som de kan bruge medarbejdere til. Men hvis de tager medarbejderne ind, kan de ikke være på lønkompensation,« siger Jens Birkeholm.

Problemstillingen kender Skoringens Frank Siim Sørensen til.

»Selvom vi betaler 25 procent af de ansattes løn, så må vi ikke bruge dem 25 procent. På en eller anden måde er det lidt skævt,« siger han og fortsætter:

»Jeg kan godt forstå, at vi skal holde butikkerne lukkede, for vi skal bekæmpe det her og det skal vi alle sammen bidrage til. Men hvis personalet mødte ind og lavede status eller mødte ind én ad gangen, så kunne man retfærdiggøre, at man stadig betalte løn, uden at man havde mulighed for at få indtægt.«

Lønkompensationen er den mest brugte hjælpepakke, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Siden foråret er 56.603 virksomheder blevet kompenseret for deres ansattes løn.