Det har sin egen logik, at kørselstjenesten Lyft går på børsen få uger før sin større ærkerival Uber. De har i årevis ligget i intens konkurrence på deres amerikanske hjemmemarked – som regel med en rollefordeling, i hvert fald udadtil, hvor Uber var den store og aggressive, mens Lyft var den lille og venlige.
Og den rollefordeling har været personificeret i Uber-stifteren Travis Kalanick og Lyft-stifteren Logan Green, der som personer næppe kunne være mere forskellige.