Tusindvis af husstande i Midt- og Nordjylland risikerer at stå med sort tv-skærm og uden internetforbindelse i løbet af januar.

Nogen rammes af, at de ikke har bekræftet deres nuværende valg af tv- og internetudbyder, efter at 110.000 husstande i september blev masseopsagt oven på energiselskabet Eniigs fusion med det sønderjyske SE/Sydenergi til Norlys. Eniig var medejer af Waoo, som hidtil har leveret tv og internet til kunderne, men er nu trådt ud af selskabet, og derfor stoppede Eniigs hidtidige aftale.