Topchefen for Danmarks tredjestørste TV- og fjerdestørste internetleverandør Waoo, Jørgen Stensgaard, er stoppet med øjeblikkelig virkning.
Det oplyser Waoos bestyrelse i en pressemeddelelse, som IT-mediet ITWatch modtog mandag aften, men som ikke er sendt bredere ud. Det sker »på baggrund af økonomiske dispositioner, der ikke er forenelige med vores værdier og rollen som administrerende direktør«, siger bestyrelsesformanden for Waoo, Casper Holst-Christensen.
Del: