Toprådgivere efter svært år: »Vi er nødt til at erkende, at det danske marked ikke er til, at der kommer 10 selskaber på børsen om året«

Stor uro på de finansielle markeder ødelagde de store forventninger til det danske marked for børsnoteringer. Men det kan der blive rettet op på i 2019, siger to toprådgivere, som sandsynligvis vil komme til at spille en central rolle i at få flere danske virksomheder på børsen.

De to topfolk i Danske Banks corporate finance-afdeling, Christian Lindholm og Christian Hansen, har som rådgivere i de senere år stået bag hovedparten af de danske noteringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Det endte langtfra sådan, som banker, investorer, fondsbørsen og de danske aktionærer havde håbet i begyndelsen af 2018. Blot et enkelt nyt selskab kom på den danske børs i året, hvor der ellers var masser af selskaber, der var kandidater til at blive børsnoteret.

For megen usikkerhed på aktiemarkedet – især sidst på året – satte en stopper for mange planer. Nu giver to af de centrale personer i forsøget på at få flere danske virksomheder børsnoteret deres bud på, hvorfor tingene ikke gik som planlagt, og hvad 2019 kan byde på.

De to topfolk i Danske Banks corporate finance-afdeling, Christian Lindholm og Christian Hansen, har som rådgivere i de senere år stået bag hovedparten af de danske noteringer.

I maj førte de konsulenthuset Netcompany på børsen til en pris på næsten otte milliarder kroner. 2018 skulle have budt på endnu flere nye selskaber på børsen. Længst fremme var IT-virksomheden Adform, der sidst på året meldte ud om planerne, men endte med at trække dem tilbage igen. Det samme skete for parallelimportøren Abacus Medicine, der holder til på Vesterbrogade i København. Virksomheden havde planer om at gå på børsen i Tyskland, men opgav til sidst. Andre som biotekselskaberne Symphogen og AntibioTx droppede også en børsnotering, inden de officielt havde meldt det ud. Det gjaldt også Goodvalley, der driver landbrug i Polen, Ukraine og Rusland, og som udskød selskabets børsnotering til ind i 2019.

Aktiemarkedet var imod

Det var især de meget volatile markeder sidst på året, som fik investorerne til at trække sig fra de mulige noteringer. Mange af dem kan dog være på vej til at forsøge igen i år. For det var ikke selskaberne, som ikke var egnet til børsen, men aktiemarkedet, der var imod nye noteringer.

»Det tegner til, at der kommer to til fire børsnoteringer i 2019. Men det kræver, at det nuværende marked ændrer sig, herunder at vi får mere stabilitet og lavere volatilitet,« siger Christian Lindholm, der leder corporate finance-afdelingen i Danske Bank.

Banken er efter flere år i skyggen af Nordea kommet tilbage på markedet for børsnoteringer. I dag sidder Danske Bank på hovedparten af de mulige nye noteringer. Lindholm siger, at hvis der kommer op til fire nye selskaber på børsen, vil det være et rigtigt godt år. For Danmark kommer aldrig til at se det samme antal nynoteringer, som for eksempel Sverige i nogle år har oplevet.

»Vi er nødt til at erkende, at det danske marked ikke er til, at der kommer ti selskaber på børsen om året. Der findes simpelthen ikke nok virksomheder, der er egnede til en børsnotering. Men vi kan komme til at se tre-fire selskaber i de gode år,« siger Christian Lindholm.

Udover de selskaber, som forsøgte i 2018, er der andre mulige kandidater. Listen omfatter blandt andet Reapplix, der kan tælle opfinderen af Novo Nordisks insulinpind blandt sine stiftere. Virksomheden har hyret investeringsbankerne Carnegie og ABG til at gennemføre en børsnotering, som kan værdisætte virksomheden til mere end en milliard kr.

Transportkoncernen Nordic Transport Group (NTG) går efter senere at blive børsnoteret gennem biotekselskabet Neurosearchs gamle børsskal. Men den notering, der måske tegner mest sikker, er når A.P. Møller - Mærsk efter planen udspalter borerigselskabet Maersk Drilling i løbet af 2019.

Stor interesse for noteringer

Men der er masser af usikkerhed, som kan spille ind i selskabernes børsplaner i 2019.

»Det, som især betyder noget, er de forventninger, som virksomheder kommer ud med i februar og marts sammen med de renteudmeldinger, som centralbankerne kommer med. Derudover skal der klarhed om Brexit, så virksomhederne ved under hvilke betingelser, de investerer ind i. Sidst skal der ro om den mulige handelskrig mellem USA og Kina,« siger Christian Hansen, der sammen med Christian Lindholm har ansvaret for børsnoteringer og kapitalmarkedstransaktioner i Danske Bank i Danmark

Christian Hansen siger, at Danmark har et marked, hvor mange investorer er meget interesserede i nye noteringer.

»Vi har en lang række investorer, som er villige til tidligt at gå ind og kigge grundigt på de selskaber, der kan komme på børsen. De lægger et stort arbejde i at analysere selskaberne, og de bruger meget tid på at lære dem at kende,« siger Christian Hansen.

Han mener, at der er mange eksempler på, at også udenlandske investorer er klar til at sætte deres penge i danske noteringer og også i de kapitalforhøjelser, som mange selskaber har benyttet sig af til at hente penge de senere år.

»Vi har set, at kapitalmarkedsvolumen i Danmark er steget, og vi er et interessant marked for de store internationale investorer. Mange selskaber har med succes finansieret vækst via børsen, som eksempelvis DFDS, H+H, DSV, Ambu og Tryg, desuden har kapitalfondene været i stand til at komme ud af deres investeringer via børsen, som gør børsen til et godt alternativt til M&A,« siger Christian Hansen.

Selskaber bør prøve igen

En af de investorer, som løbende kigger på danske børsnoteringer, er Daniel Pattersson, porteføljeforvalter og chef for danske aktier i SEB. Han siger, at meget lige nu er usikkert, men at SEB er åben for alle børskandidater.

»Hvis 2019 bliver et år med lavere vækst og høj volatilitet, er det et svært marked at lave børsnoteringer i. Men vi vil bestemt ikke udelukke, at hvis der kommer nogle børsnoteringsmuligheder, vil vi kigge på dem alle sammen og vurdere dem grundigt,« siger Patterson.

Han håber, at nogle af de selskaber, som opgav i 2018, vil vende tilbage i 2019.

»Vi synes, at selskaberne skal prøve igen. Det er ikke sådan, at de er i skammekrogen og ikke kan komme tilbage før om fem år. Sådan er det ikke. Vi kan som institutionelle investorer stille risikovillig kapital til rådighed, og det er vores opgave at vurderer risikoen op imod den mulige belønning. Men i det marked, det har været i fjerde kvartal, er det meget svært at komme med cykliske small cap-aktier, der ikke har den store indtjening,« siger Patterson.

Mens fondsbørsen kun har set én notering i år, er det gået bedre for den mindre First North-børs. Her er der blevet budt velkommen til en række små selskaber. Det drejer sig blandt andet om den fynske robotvirksomhed Scape Technologies, tech-virksomheden Seluxit, IT-virksomheden Hypefactors og seks andre selskaber i løbet af året.