To studiekammerater bag vild teknologi: Nu kan du tale med øjnene

Iværksættervirksomheden Obital arbejder med en teknologi, der gør det muligt at navigere på en skærm ved hjælp af øjnene. Med fast fokus på skærmen kan man eksempelvis skrive en sætning, der bliver læst op. Ideen udsprang som et bachelorprojekt for tre år siden, og universitetsvejlederen har siden fået en særlig rolle – historien har nemlig gentaget sig.

Iværksættervirksomheden har udviklet en teknologi, som gør det muligt at navigere på en skærm ved hjælp af øjnene. I første omgang vil de hjælpe personer med talebesvær, der nu via en app kan skrive en sætning med øjnene, som bliver læst op. Fremtiden kan byde på endnu mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Der går en professor rundt på Danmarks Tekniske Universitet, som i mere end 30 år har forsket i en teknologi, der gør det muligt at spore øjnenes bevægelser. Han hedder John Paulin Hansen, og hvert år er han vejleder for omkring ti bachelor- og specialeprojekter, eksempelvis når en gruppe studerende skriver om netop teknologien eye-tracking.

Selvom det er øjnenes bevægelser, som John Paulin Hansen er anerkendt for at forske i, så kan han også spotte, når de studerende har lys i øjnene.

De fleste historier begynder ét sted og slutter et helt andet. Men der er også nogle, der slår ring om sig selv. Den historie, du er i gang med at læse, hører til sidstnævnte. Den indeholder opsigtsvækkende sammenfald og en kuriøs detalje – og den starter med John Paulin Hansen.

»Eye-tracking har et enormt potentiale. Vi står over for, at vi kan gøre det samme med vores blik, som vi hidtil har gjort med hænderne. Det betyder, at vi slipper for at røre ved skærme og informationssystemer, hvad end det er i lufthavne, butikker eller vores egen telefon,« fortæller han.

John Paulin Hansen, professor på DTU

»Det er en meget stor glæde at opleve sådan nogle ting, og det er derfor, vi står op om morgenen.«


Han har forsket i det siden 1986. Interessen opstod, da han læste psykologi og opdagede betydningen af øjenbevægelser. De viser, hvad mennesker er opmærksomme på, reaktioner i pupillerne viser, hvor engagerede vi er i en opgave, og det kan afsløre, om man har neurologiske lidelser. På Aarhus Universitet fik John Paulin Hansen lov til at låne udstyr, som kan optage bevægelserne, og så gik han i gang med at undersøge, hvordan vi eksempelvis kigger på kunst.

I dag kan man meget mere.

Vejleder og investor

I 2017 skulle historien vise sig at slå den første ring om sig selv. Og her vender vi ikke kun tilbage til øjnenes bevægelser, men også lyset i øjnene på de studerende.

På DTU var Frederik Østergaard Neble og Elias Lundgaard Pedersen i gang med deres bachelor i Design og Innovation. Deres bachelorprojekt handlede om, at øjnenes bevægelser kan bruges til at trykke på skærme, og samme år vandt de prisen for Danmarks bedste tekniske bachelorprojekt. Deres bachelorvejleder? John Paulin Hansen.

26-årige Frederik Østergaard Neble og 25-årige Elias Lundgaard Pedersen mødte hinanden på DTU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Vi ved, at eye-tracking bliver stort, og så ser vi en gang i mellem nogle studerende som Frederik og Elias, der har lys i øjnene, og som har evnen til at tiltrække andre til deres idé. Når de samtidig rammer det helt rigtige tidspunkt, så valgte jeg at smide mine private pensionspenge i det,« siger John Paulin Hansen.

I dag er han investor i Obital – en dansk iværksættervirksomhed stiftet af Frederik Østergaard Neble og Elias Lundgaard Pedersen.

»Vi startede virksomheden, mens vi gik i gang med kandidatdelen af vores uddannelser. Efter et halvt år konkluderede vi, at vi ikke kunne finde tid til begge dele, og derfor valgte vi at droppe ud og tage chancen. Alle vores studiekammerater bliver færdiguddannet dette forår, men man kan vel sige, at vi har taget en kandidat i virkeligheden i mellemtiden,« siger Frederik Østergaard Neble, som er adm. direktør i virksomheden.

De arbejder med teknologien, som gør dem i stand til at finde ud af, hvor man kigger på en skærm på et givent tidspunkt. Den information kan både bruges til interaktion og dataanalyse.

Kameraet på tabletten sporer dine øjnes fokus og synkroniserer dem med en prik på skærmen, som du kan flytte med øjnene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Det er ikke første gang, at professor John Paulin Hansen ender med at investere penge i et projekt og en gruppe studerende, han er vejleder for. Det samme skete i midten af 00erne, da virksomheden Eyetribe med adm. direktør Sune Alstrup i spidsen udsprang af et ph.d-projekt om samme emne. Dengang var det på IT Universitetet, hvor John Paulin Hansen tidligere var professor.

»Historien om Obital er den samme, som med Sune og de andre dygtige studerende, der kunne se perspektivet i det, og Sune havde evnen til også at tænke det forretningsmæssigt. Det er en meget stor glæde at opleve sådan nogle ting, og det er derfor, vi står op om morgenen,« siger John Paulin Hansen som også endte med at investere i Eyetribe.

Eyetribe blev i 2016 solgt til Facebook.

I dag er den tidligere stifter og direktør Sune Alstrup hovedinvestor i Obital. At John Paulin Hansen har været vejleder for begge universitetsopgaver, som endte med at blive til virksomheder, er en kuriøs detalje, som stifterne af Obital først har fundet ud af efterfølgende.

En stemme til folk med talebesvær

I dag er Obitals app Eyetell tilgængelig på tablet. Kameraet på tabletten bliver synkroniseret med øjnene, så du med blikket kan navigere rundt på skærmen. Dit blik materialiserer sig i en lille prik, som du kan flytte rundt og i sidste ende fastholde på en bestemt knap og derved trykke på den.

Frederik Østergaard Neble, stifter og direktør, Obital

»Det her kan ændre måden, folk bruger deres skærme på, og det er det, vi er her for.«


Derfor gør appen det muligt at kommunikere med øjnene, da man eksempelvis kan stave på tastaturet, hvorefter ordet eller sætningen læses højt. Tanken er at henvende sig til personer med handicap, der ikke kan tale.

»Eksisterende løsninger er meget dyre, eller også er man afhængig af udstyr bevilget af det offentlige. Og hvis du eksempelvis tager USA, så er det meget sværere for folk med talebesvær at få de rette midler til rådighed. Derfor har vi lavet den her app, som alle kan hente til sin tablet,« siger Frederik Østergaard Neble.

Det er kun den første del af forretningen. Planen er, at teknologien skal udmønte sig i et værktøj til virksomheder, så de kan inkorporere teknologien i deres eksisterende produkter. Og derfor er kommunikationsappen en måde, som Obital blandt andet bruger til at indsamle mere data om øjnenes bevægelser.

Vejlederen på bachelorprojektet, John Paulin Hansen, er en af landets førende forskere på området, som siden har investeret i virksomheden. Det samme har han gjort tidligere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Al dataen er selvfølgelig anonymiseret, men der er stor forskel på, hvordan teknologien reagerer på eksempelvis øjenfarve, makeup, briller, kontaktlinser osv. Derfor er applikationen en trædesten til, at vi med denne data kan forbedre produktet og give os mere viden om, hvordan man bedst bygger skærme, som man navigerer ved brug af sine øjne og ikke fingre,« siger han.

Coronavirus

Lige nu er teknologien faktisk højaktuel. Coronavirussen har betydet en enorm øget opmærksomhed på, hvor mange overflader, man rører ved i løbet af en dag. Det kan være kaffemaskinen, hæveautomaten eller check-in-skærmen i lufthavnen. Med Obitals teknologi ville det være muligt at trykke på alle de skærme uden at skulle røre ved dem rent fysisk.

»Teknologien har eksisteret i mange år og har været fremme i forskellige bølger. Men det har tidligere været særlige computere og særlige kameraer, der var i stand til det. Vores mission er at fjerne alt det, så teknologien ikke afhænger af særlige maskiner og sensorer. De ting er efterhånden så gode i mobiltelefoner i dag, at vi bare kan bruge dem,« siger Frederik Østergaard Neble.

Derfor sidder de dag ud og dag ind på kontoret på Matrikel 1, der er et innovationshub i hjertet af København, hvor de indtil videre har programmeret omkring to millioner linjer kode, som det hedder i softwaren.

Virksomheden holder til på Matrikel 1 i København, som er et stort innovationshub. Virksomheden består af fem fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»For at kunne sælge teknologien til større virksomheder, skal vi kunne bevise, at det virker. Derfor har vi lige nu bygget et produkt, som kan hjælpe folk med at kommunikere, men samtidig kan vi gøre vores grundteknologi bedre og bedre med den data, vi får ud af det. Nu er vi i dialog med flere store virksomheder, der kan købe teknologien som plug and play,« siger han.

Virksomheden har hidtil fået investeringer for omkring fire mio. kr.

»Vi forsøger at være visionære med teknologien. Det er vildt spændende, hvordan verden kommer til at udvikle sig og se ud med de her nye teknologier, der kan påvirke samfundet. Der bliver talt meget om kunstig intelligens, virtual reality og augmented reality. Vi tror på, at det her også kan sætte dagsorden,« siger Frederik Østergaard Neble.

Han påpeger, at virksomheden var hurtigt ude for at hente den første investering, der blev brugt til at ansætte de rette folk.

»Vi skulle have nogle hardcore programmører ind, som er vildt dygtige, men det er lidt specielt at ansætte en på 42, når man selv er 25. Jeg havde heller aldrig set en investeringskontrakt, før jeg sad med vores egen på 2,5 mio. kr. Det kræver et stort ansvar, og det er hårdt, men jeg plejer at sige, at det både er det hårdeste og det sjoveste, jeg har prøvet,« siger han.

Som iværksætter er det ikke nok at kunne det tekniske. Man skal også sætte sig ind i jura, regnskaber, marketing og mange andre ting. Med tiden kan man fordele det ud, men i starten må man selv lære det, fortæller han.

»Forhåbningen er, at det bliver en bæredygtig forretning. Vi gør det, fordi vi er nogle store nørder og synes, det er vildt fedt. Hvis vi bare ville tjene penge nu og her, så havde vi fundet på noget andet. Det her kan ændre måden, folk bruger deres skærme på, og det er det, vi er her for.«