Det var formentligt de færreste danskere, der spidsede ører, da Bob van Dijk en dag i september stillede sig op på Amsterdam-børsen og slog på gonggongen for at markere, at selskabet Prosus var landet på børsen.
Men aktionærer i den dansk-startede madleveringstjeneste Just Eat har ikke kunnet undgå at bemærke Prosus og den snart 47-årige hollænder, der står i spidsen for selskabet. For bedst som Just Eat planlægger et bryllup med konkurrenten Takeaway.com, har Bob van Dijk banket på døren med et højere bud.