Tidligere svensk finansminister: Svenske skattekroner skal ikke redde PostNord. Det må Danmark stå for

PostNord risikerer konkurs, hvis ikke både den danske og svenske stat skyder millioner af kroner ind i det dansk-svenske postselskab, skriver svensk medie. En hidtil hemmeligholdt rapport fra 2018 viser, at det særligt er den danske del af selskabet, som er skyld i den økonomiske nedtur.

En rapport fra 2018 om PostNords økonomiske krise har set dagens lys. Ifølge svenske medier konkluderes det, at det er den danske del af selskabet, der primært står for at have gravet det økonomiske hul. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

»Svenske skatteydere skal ikke en gang til sende penge til en dansk kriseramt virksomhed.«

Sådan lyder meldingen fra den tidligere svenske finansminister Allan Larsson til det svenske medie Dagens Nyheter (DN). Allan Larsson var minister i starten af 1990erne og foreslår nu, at Sverige bør købe den svenske del af kriseramte PostNord løs, hvis ikke Danmark snart får styr på sin del.

Det dansk-svenske postselskab har nemlig brug for en statslig millionindsprøjtning af de helt store for at undgå konkurs. Det viser en hidtil hemmeligholdt rapport fra slutningen af 2018, som det svenske medie for nylig har fået fingrene i.

Rapporten blev bestilt i et samarbejde mellem de svenske og danske myndigheder, der ville have en tilbundsgående undersøgelse af PostNords økonomiske problemer. Ifølge rapporten, som McKinsey og Company har stået for, er problemerne betydeligt større, end det tidligere har været kendt.

Den svenske eksfinansminister Allan Larsson kommer helt i tråd med rapporten frem til, at det særligt er den danske del af PostNord, som har ansvaret for selskabets mangeårige krise.

Grunden er, at antallet af breve i Danmark er styrtdykket siden årtusindskiftet. Faldet lyder på hele 90 procent. Imens flyver der stadig masser af fysiske breve ind og ud ad de svenske postsprækker, for i Sverige har digitaliseringen ikke for alvor overtaget postmarkedet. Endnu.

Ifølge DN spår den svenske post- og telestyrelse, at Sverige vil gå samme fremtid i møde.

PostNord skal reddes af skattekroner

Det ændrer dog ikke på, at den danske brevnedgang har resulteret i et tab på lidt over to milliarder danske kroner på tre år. I 2018 lød tabet alene på 600 millioner kroner.

»Hvis brevmængden fortsætter med at falde, og man ikke radikalt ændrer på servicekravene, er alternativet at finansiere postselskabet, og så kan det ske gennem statslige midler«, siger adm. direktør i PostNord Annemarie Gardshol til den svenske avis Expressen.

Når hun omtaler servicekravene, peger hun på, at PostNord vil satse på at få to og på sigt tre dage til at levere et brev i Sverige. Det er dog en beslutning, selskabet ikke kan tage selv, men som skal aftales politisk.

Det svenske oppositionsparti Moderaterne kræver efter DNs afsløringer, at landets regering lægger kortene på bordet og er ærlige om PostNords økonomiske problemer.

Som modsvar har Sveriges erhvervsminister, Ibrahim Baylan, nedtonet krisens omfang og udtalt, at han ikke »deler det billede«, som tegnes i rapporten, men at regeringen samarbejder med PostNord om løsninger.

»Vi arbejder sammen med virksomhedens ledelse for, at forandringerne (i PostNord, red.) kommer til at ske på en klog og bæredygtig måde,« har erhvervsminister Ibrahim Baylan udtalt til Expressen.

Danmark må stå med ansvaret

For den tidligere finansminister Allan Larsson er ejerskabet af PostNord væsentligt. Selskabet er et statsejet selskab, der blev dannet i 2009, da de svenske og danske postselskaber Svenska Posten og Post Danmark slog pjalterne sammen. Sverige ejer i dag 60 procent, mens Danmark sidder på 40 procent.

PostNord er Sveriges næststørste virksomhed med over 20.000 ansatte alene på svensk jord. Expressen har tidligere fortalt, at postselskabets økonomiske nedtur kan ende med, at arbejdsstyrken bliver halveret. Den halvering er sket i Danmark, hvor der i dag er lidt over 7.000 medarbejdere i PostNord.

Derfor lyder Allan Larssons opfordring: Lad danskerne redde PostNord.

Ad flere omgange over den seneste årrække har både den danske og svenske stat forsøgt at få PostNord op fra dets dybe økonomiske hul.

I 2017 skød de halvanden milliard kroner i postkassen, hvoraf den svenske stat betalte 280 af millionerne.

Igen i slutningen af december 2019 besluttede Danmark at sende lidt over 100 millioner kroner i PostNords retning. Det skete efter månedlange forhandlinger om statens aftale med selskabet.