Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Godmorgen
Velkommen til en ny dag i denne lidt amputerede uge. Vi skal forbi nyt forkromet taxiprojekt og en meget stor kinesisk børsnotering, men vi begynder i Danmark med blikket rettet mod den ældste del af den danske arbejdsstyrke.
»En solstrålehistorie midt i al diskussionen om elendighed«
De danske seniorer har for alvor fået travlt på arbejdsmarkedet.
I tal fra EUs store statistikbank Eurostat kan man se, at beskæftigelsesgraden for danskere mellem 65 år og 69 år er steget fra 11,7 pct. i 2008 til 19,1 pct. i 2018. Beskæftigelsesgraden måler, hvor stor en andel af befolkningen i den givne alder der er i job.
I EU er det kun Tyskland, Estland og Litauen, der har haft en større stigning i arbejdsiveren hos seniorerne end i Danmark. Det skriver Berlingske.
Det glæder de tre store lønmodtagerorganisationer, Lederne, DJØF og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), der mener, at kun ved at få de raske seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet kan Danmark få råd til at betale for, at de nedslidte kan gå tidligere på pension.
»Det her er en solstrålehistorie midt i al diskussionen om elendighed. I valgkampen er der alt for meget fokus på at få så mange som muligt ud af arbejdsmarkedet. Det her viser, at seniorerne gerne vil arbejde. Det er netop, fordi seniorerne gerne vil blive på arbejdsmarkedet, at vi får råd til at have ordningerne til dem, der er nedslidte,« siger direktør i Lederne, Henrik Bach Mortensen.
Han mener, at der er ved at være skabt en ny kultur på arbejdsmarkedet. Læs mere her.
Nye taxier drøner mod København
En dansker står i spidsen for et nyt taxiselskab under navnet Viggo, der ønsker at erobre de københavnske gader.
»Vi har en rimelig aggressiv ekspansionsplan,« siger Peter Bardenfleth-Hansen, der er i dag er udviklingsdirektør i Tesla.
Han går ind i Viggo som privatperson og bliver bestyrelsesformand for det nye selskab.
Planen er, at Viggo i år vil sende mellem 50 og 75 vogne på gaden i København. Inden udgangen af 2020 regner selskabet med, at antallet er steget til 200-300 biler i hovedstaden. Senere vil Viggo rulle mod de større danske byer og resten af Norden.
Ifølge Peter Bardenfleth-Hansen er Viggo en light-version af den amerikanske kørselstjeneste Uber, men modsat Uber ønsker Viggo ikke at udfordre de danske regler på markedet. Taxiloven vil blive overholdt, lyder det fra Peter Bardenfleth-Hansen.
Palle Christensen, bestyrelsesformand og vognmand i Taxa 4x35, vurderer dog, at Viggo får vanskeligt ved at vokse i det ønskede tempo.
»Jeg tror ikke, det er så nemt, som de tror. Det er dyrt at gå ind og skaffe kørsel til så mange vogne, fordi de skal flytte eksisterende markedsandele. Og de skal leve op til den samme lovgivning som os andre,« siger han til Børsen.
Palle Christensen vurderer, at Viggo maksimalt kan skrabe 30-40 taxilicenser sammen i år – hvis de er heldige. Læs mere her.