Sårbar Flying Tiger kæmper med gældsbjerg

En række af de kraftigt voksende kæder i detailhandelen er presset af stor gæld. Billigkæden Flying Tiger har et underskud på over en halv mia. kr., og ejerne må til lommerne og skyde friske penge ind. Magtkampen raser mellem kapitalfonde og banker.

Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hårdt pumpede virksomheder i detailhandelen er vågnet op til en ny, barsk virkelighed. I kulissen kører ejerne, typisk kapitalfonde på den ene side, og de finansierende banker på den anden en slags finansiel terrorbalance. Hvem presser hvem, og hvem skal betale, hvis det kører skævt?

Godt nok stiger toplinjen i flere af de højt profilerede detailhandelskæder. Der bliver altså langet flere varer over disken, men gælden ikke bare stiger, den eksploderer. Hvedebrødsdagene i detailhandelen er for længst afløst af en kedelig, udfordrende dagligdag med fokus på økonomien. Og markant stigende rentebetalinger.

Senest er der kommet et alarmerede regnskab fra billigkæden Flying Tiger Copenhagen. Et underskud i 2018 på over en halv mia. kr. Det har krævet nye penge fra ejerne, som samlet skyder 475 mio. kr. ind i 2019. Hovedaktionæren er den svenske kapitalfond EQT, som har bøvlet med flere af sine investeringer de senere år.

Mest dramatisk var krakket i TopToys (fætter BR-kæden) i 2018 og herunder EQTs tab på flere hundrede mio. kr. Men også andre kapitalfondsejede detailhandelskæder som Lagkagehuset, Joe & The Juice og Løgismose Meyer bøvler med gæld og indtjening, mens også den tidligere kapitalfondsejede Matas-kæde endnu ikke har en tilstrækkelig flyvehøjde på forretningen.

Der er flere fællestræk ved disse konstruktioner. Typisk en høj gæld, uro og store udskiftninger i ledelsen, både i direktion og bestyrelse, samt utålmodige kapitalfonde, der tripper for at skyde de respektive detailhandelskæder af igen ved et salg til en ny ejer eller børsnotering. Det er dog tvivlsomt, om de gældstyngede detailhandelskæder bliver børsmodne foreløbig.

»Gælden ikke bare stiger, den eksploderer«


Vi hører sjældent fra de bagvedliggende banker, der finansierer kapitalfondenes køb. Men vær vis på, at forhandlingerne i baglokalet er benhårde, når der skal skydes friske penge ind, eller bankerne skal løsne lidt på vilkårene.

Det kan udvikle sig til en finansiel terrorbalance, hvor både kapitalfonden og bankerne kan true med at lade de respektive virksomheder gå konkurs. Med enorme tab til følge for begge parter.

Udover EQT har også stifteren Lennart Lajboschitz endnu en del af sin formue bundet i Flying Tiger-aktier. Lajboschitz solgte i 2012 70 procent af sin virksomhed til kapitalfonden og fik i stedet 1,5 mia. kr. i kontanter. Disse penge ligger godt og solidt i familieselskabet Mitco. Det er usikkert, om Lajboschitz ligesom EQT har skudt nye penge i Flying Tiger i 2019.

Lajboschitz er fortsat i bestyrelsen, men det er svært at vide, hvilken passion han som menigt bestyrelsesmedlem lægger i Flying Tiger-forretningen.

Det er ikke opløftende læsning, hvis man dykker ned i det 116 sider lange 2018-regnskab fra Flying Tiger. Svært at finde opmuntringer, og man skal ikke læse meget mellem linjerne for at forstå, at oprydning, butikslukninger og fokus på at tjene penge står allerøverst på dagsordenen. Sandsynligvis dikteret af bankerne, som har to mia. kr. ude at svømme.

»Tvivlsomt, om de gældstyngede detailhandelskæder bliver børsmodne foreløbig«


Flying Tiger har de senere år været igennem et voldsomt rodet forløb i topledelsen, både i direktion og bestyrelse. Senest valgte topchefen Mette Maix »at søge nye udfordringer«, som det blev udtrykt, altså på et kritisk tidspunkt i foråret 2019. Ny topchef er franske Martin Jermiin, som var kommet til Flying Tiger blot få måneder tidligere.

Detailhandelen generelt er presset i disse år. Flere har det svært med omstillingen fra butikssalg til onlinesalg, og de små indtjeningsmarginaler pr. enhed gør, at der ikke skal slås mange skæverter, før det bider voldsomt i regnskabets bundlinje.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator