TDCs nye ejere fandt den store tegnebog frem og ryddede bordet for stort set alt, der var muligt at købe, da telegiganten torsdag lagde 1,6 mia. kroner for at skaffe sig mere mobilkapacitet. Men der blev alligevel ikke udsolgt, for politiske krav om særlig dækning i bestemte områder af landet betød, at ingen bed på krogen her.
Auktionen over adgang til tre mobilfrekvenser, som Energistyrelsen udloddede for at udvide og forbedre dækningen i Danmark, indbragte i alt statskassen 2,2 milliarder kroner. Heraf lagde TDC broderparten.
Del: