Svenskerne dropper flyrejser som aldrig før: »København må kigge nervøst på det her«

Et dramatisk fald i svenske indenrigsflyvninger i løbet af sommeren bør bekymre i Københavns Lufthavn og blandt flyselskaber, mener eksperter. Det er første gang, at ændret forbrugeradfærd i forhold til flyrejser for alvor kan aflæses i trafiktal.

Svenskerne er for alvor begyndt at vælge flyrejserne fra. Endnu kan Københavns Lufthavn ikke se samme tendens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Svenskerne forlader flyene som aldrig før. Hele 11 pct. droppede i sidste måned at rejse med fly på de svenske indenrigsruter – en udvikling, der kan være det første store tegn på, at forbrugerne for alvor begynder at vælge flyrejserne fra.

Der har været talt meget om flyrejser og deres betydning for klimaforandringerne. Men umiddelbart har det ikke være mærkbart i de officielle statistikker for, hvor mange der vælger at rejse med fly. Udsving eller lavere vækst er indtil nu blevet forklaret med frygt for handelskrig og økonomisk afmatning.

Men nye tal for juli viser, at de svenske forbrugere nu for alvor begynder at vælge andre former for transport.

»Det her kunne sagtens være de første tegn på, at det, som tidligere var en bekymring, nu for alvor begynder at blive omsat til handling,« siger Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator.

De nye tal viser et usædvanligt stort fald, der til en vis grad skyldes nye svenske flyskatter, men også afspejler den betydning, flyrejser kan have på klimaforandringerne.

»I Sverige er der slet ikke nogen tvivl om, at klimaet spiller ind på det her. Passagerne ved godt, at det her ikke er godt for miljøet, og det er et meget tydeligt og forholdsvis let sted at spare på miljøbelastningen,« siger Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank.

»Flygskam«

Svenskerne er generelt meget opmærksomme på problemerne ved at flyve. Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har blandt andet valgt at rejse med tog rundt i Europa, og hun har sejlet til klimakonference i New York. Og det svenske ord »Flygskam« er nu begyndt at vinde indpas andre steder.

»Det her er en trend, som vil brede sig. Hvis du havde spurgt mig for et år siden, havde jeg ikke troet på det, men det, vi ser nu i Sverige, er voldsomt og meget markante tal. Hvis jeg sad i Københavns Lufthavn, ville jeg kigge med nervøsitet på det, som er sket i Sverige,« siger Jacob Pedersen.

Luftfartsindustrien står i dag for omtrent tre pct. af det globale udslip af drivhusgasser. Det er tal, som i øjeblikket går i den forkerte retning. For blandt andet billige billetter og stigende globalisering betyder, at flere kommer til at rejse med fly. Industriens globale brancheorganisation, IATA, anslår, at der i 2037 vil blive foretaget 8,2 mia. flyrejser eller næsten dobbelt så mange som i år. Hvis der ikke sker noget, vil klimapåvirkning stige sammen med væksten i antallet af passagerer.

Men nye tendenser kan ændre det billede.

»Man kan ikke længere sidde og prale til et middagsselskab med, at man denne sommer har hoppet fra fly til fly i Asien. Hvis man skal undgå løftede øjenbryn, er det bedre at rejse rundt i fjeldet med rygsæk,« siger Anne Skare Nielsen.

Københavns Lufthavn har endnu ikke mærket de samme tendenser som i Sverige. Den danske indenrigstrafik er meget mindre end den svenske, og mange af ruterne har en længde, der betyder, at der er få alternativer til at rejse med fly i Sverige.

Færre i København

Alligevel har 0,3 pct. færre valgt at flyve fra København indtil videre i 2019. Det sker på et tidspunkt, hvor lufthavnen ellers har en ambition om at vokse fra i dag ca. 30 mio. passagerer om året til op mod 40 mio.

Lufthavnen mener dog ikke umiddelbart, at der er tegn på, at klimadebatten påvirker danskernes lyst til at flyve.Thomas Thessen, der er chef for trafikudviklingen i lufthavnen, peger på, at et par mindre konkurser i flyselskaberne Primera Air og WOW, pilotstrejken i SAS og en ny strategi fra Norwegian, der vægter lønsomhed højere end vækst, har spillet ind på tallene.

»Den meget varme sommer sidste år har sandsynligvis også betydet, at flere danskere har overvejet, at en sommerferie i Danmark godt kan indeholde godt vejr. Vi så det modsatte i 2018 efter den dårlige sommer 2017. Så det kan godt have taget toppen af væksten i efterspørgslen i sommeren 2019,« siger Thomas Thessen.

Udviklingen i Sverige er påvirket af, at både offentlige og nogle private virksomheder har besluttet, at deres ansatte ikke må tage fly, hvis rejsen tager mindre end fem timer. Det er ikke sket i Danmark. Men alligevel er indenrigstrafikken – der primært går mellem København og til og fra Aalborg og Billund – faldet med 5,5 pct. til knap 770.000 rejsende i år.

»Det skyldes primært, at nogle flyselskaber har skåret ned, så der er 5,1 pct. færre afgange. Dertil kommer en øget konkurrence fra billige hurtigbusser. Så set på tallene har klimadebatten tilsyneladende ikke haft betydning, selv om flere undersøgelser viser, at danskere og andre skandinaver er blandt de mest klimabevidste i verden. Men det er som sagt ikke noget, vi har kunnet måle endnu,« siger Thomas Thessen.

Lufthavn vil vokse

Han vurderer, at lufthavnen i København vil kunne vokse igen, fordi meget af den vækst, der skal sende passagertallet mod 40 mio., vil komme fra rejsende langt fra Europa. Især er forventningen, at passagerer fra Indien og Kina i stigende grad vil benytte sig af Københavns Lufthavn.

»Fremtidens vækst i København vil i højere grad være udenlandske rejsende, der flyver til Danmark på ferie og forretning – og ikke i så høj grad danskere og sydsvenskere, der flyver ud i verden fra København. Den udvikling vil også blive forstærket af den voksende turisme i Danmark, som betyder, at for eksempel antallet af hotelsenge i København forventes at stige med mere end 40 pct. de næste tre år,« siger Thomas Thessen.

Noget af det, som for alvor kunne ændre offentlighedens syn på branchen, er, hvis det lykkes at udvikle nye fly, som blev drevet på andet end de traditionelle fossile brændstoffer.

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS indgik i maj et højst opsigtsvækkende samarbejde med den fransk-tyske flyproducent Airbus. SAS blev valgt som partner til at udvikle de første eldevne fly, der skal kunne tage op mod 100 passagerer. Indtil videre har de første eldrevne fly kun være beregnet til få passagerer, og derfor har de ikke været så interessante for store luftfartsselskaber som SAS. En af de helt store udfordringer er, at det næsten vil kræve en revolution inden for batteriteknik, fordi energitætheden i de nuværende batterier er for begrænset i forhold til traditionelt flybrændstof.

»Den slags fly ville helt ændre billedet for branchen,« siger Anne Skare Nielsen.

»Problemet er, at løsningen med fly lige nu er forkert. Så snart vi får solcellefly eller batteridrevne fly, er der ikke noget galt med, at vi flyver rundt i verden,« siger hun.

SAS har et mål om at nedbringe CO2-udledningen med 25 pct. Indtil videre har midlet været at forny flyflåden med mere brændstofeffektive fly og bruge biobrændstof. Udvikling af hybrid- og elfly vil være det næste store skridt inden for fremtidens teknologi i branchen.

Københavns Lufthavn fremlagde i marts en strategi, der allerede i år skal gøre selve lufthavnen CO2-neutral for de områder, som lufthavnen selv har kontrol over. Det indebærer blandt andet, at lufthavnens omkring 300 benzinkøretøjer skal være eldrevne.

I begyndelsen af juni nedjusterede brancheorganisationen IATA forventningerne til indtjeningen i 2019. Nu lyder skønnet på et overskud på knap 190 mia. kroner, efter at organisationen i december 2018 troede på et plus på godt 235 mia. kroner. Årsagen er primært stigende udgifter til brændstof og den rumlende handelskrig.