Danske Bank fik tirsdag en hård medfart på selskabets generalforsamling fra storinvestoren ATP for sin håndtering af de møgsager som den nye gældsskandale, der i 2020 blev afdækket af Berlingske og TV 2.
Selvom ATPs aktiechef, Claus Wiinblad, sjældent er bange for at gå i kødet på ledelsen i de mange selskaber, man har investeret store summer i, bemærker flere medier som Børsen og Finans, at han talte med usædvanligt store bogstaver til Danske Banks virtuelle generalforsamling.
2020 var et svært år for Danske Bank, hvor indtjeningen var under hårdt pres, og hvor man har været skæmmet af for mange gamle sager, som der har skulle ryddes op i, lød det i en kommentar fra ATP-chefen.
»Uden at gå i detaljer vil jeg blot sige, at stilkarakteren for bankens håndtering af disse sager desværre har været lav, og det blev i 2020 tydeligt, at Danske Bank stadig har et stykke vej at gå på den kulturforandringsrejse, vi tidligere har påpeget er nødvendig. Jeg håber og forventer, at ledelsen har lært af sidste års uklare kommunikation, og at det vil være muligt at håndtere eventuelle fremtidige sager på en bedre måde,« refererer Børsen blandt andet Claus Wiinblads svada.
ATP har i løbet af 2020 solgt ud af sin aktiebeholdning i landets største bank, men ejer fortsat 1,6 procent af aktierne, svarende til 13,7 millioner aktier til en værdi af 1,6 milliarder kroner.
Skulle have kommunikeret bedre
Gældssagen – også kaldet inkassosagen – handler om, at fejl i Danske Banks systemer og data har betydet, at banken år efter år har opkrævet store summer fra talrige sårbare bankkunder, der slet ikke skyldte de pågældende beløb.
Det har især vakt opsigt, at landets største bank har kendt til de fejlagtige opkrævninger i mange år – uden at gribe ind. Det har også udløst heftig debat, hvorfor banken aldrig bredt oplyste kunder og aktionærer om sagen. De måtte i stedet høre om gældsskandalen gennem medier.
Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, adresserede da også selv både nye og gamle møgsager i sin beretning til generalforsamlingen tirsdag. Her lød det, at han sammen med den øvrige bestyrelse og Danske Banks direktion har haft fokus på at få fejl og problematiske forhold frem i lyset, og at der i denne process er dukket nye sager op.
»Det gælder navnlig inkassosagen, som har haft stor bevågenhed sidste år, og som vi har brugt meget tid på at komme til bunds i og rette op på, og som kort fortalt handler om forkert og uberettiget gældsopkrævning gennem en årrække på grund af fejl i bankens it-systemer, som medarbejdere i banken flere gange tilbage i tiden har gjort opmærksom på – og uden at der er blevet taget ordentligt hånd om problemets rod,« står der i Karsten Dybvads beretning.
Formanden fortsatte med at fortælle, at Danske Bank havde ønsket, at kunderne skulle høre om sagen fra banken frem for medierne, men at man samtidig anerkender, at »vi kunne have kommunikeret tidligere og bedre om sagen«.
»I inkassosagen har vi nu – per 1. marts – gennemgået godt 83.000 kunder af en samlet gruppe på 108.000 kunder, der potentielt er blevet opkrævet for meget, og vi har foreløbigt identificeret 1.500 tilfælde, hvor en kunde er blevet opkrævet for meget og skal kompenseres,« lød det fra formanden.
Karsten Dybvad fortalte endvidere, at den gennemsnitlige kompensation, der indtil videre er blevet udbetalt, har været på 1.100 kroner.
Enkelte som 86-årige Karen Villadsen skal dog kompenseres langt mere. Efter at Danske Bank havde gennemgået hendes sag, viste det sig, at hun skal have 48.000 kroner tilbage, som banken uberettiget har opkrævet.
