Stilladsarbejderen Thomas kalder omstridt 3F-sag helt misforstået: »Vi råber ad hinanden. Vi truer hinanden – også med at slå hinanden ihjel«

I forstår ikke vores verden. Det mener stilladsarbejderen Thomas Strømsholt, der er en af mange 3Fere, der kalder en omdiskuteret sag fra Københavns Lufthavn for helt misforstået. Man taler bare meget direkte til hinanden i et miljø, hvor der både er plads til kolleger, der er akademikere, pædagogmedhjælpere og mennesker, der bærer fodlænker.

Thomas Strømsholt, stilladsarbejder og 3Fer mener, at debatten om en lydfil i lufthavnen er misforstået. Asger Ladefoged

På Thomas Strømsholts arbejdsplads betyder en dødstrussel ikke automatisk, at man rent faktisk vil slå nogen ihjel. Sådan taler man bare til hinanden nogle gange, når man er stilladsarbejder.

Og sådan taler man også, når man er lufthavnsarbejder, siger han.