Stigende smitte øger fokus på de unge i nattelivet – men organisation frygter, at alternativet kan være værre

Der er uenighed om, hvorvidt de unge er gode nok til at overholde nattelivets retningslinjer. Politiet siger nej, en stor barkoncern siger ja. Men en nedlukning kan få uønskede konsekvenser, advarer brancheorganisation.

 
Coronavirussen er stadig i Danmark, og smitten er steget igen. Få overblikket her. Video: Ritzau Scanpix. Redigering: Ida Meesenburg og Kristina Finne Fold sammen
Læs mere

49 kommuner ligger i dag over sundhedsmyndighedernes såkaldte bekymringsgrænse.

I går blev der på landsplan registreret yderligere 347 coronasmittede, og det er dermed tredje dag i træk, hvor der registreres mere end 300 smittetilfælde dagligt. Det fik efterfølgende Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, til at sige:

»Jeg vil faktisk stille spørgsmål ved, om man overhovedet skal have barerne åbne. Man kan også indskærpe, at folk skal sidde ned på restaurationer, og måske kan mundbind komme på tale,« sagde han blandt andet.

Men nattelivet selv sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget det hjælper, hvis de unge søger mod pladser, parker og offentlige rum for at feste, hvis det ikke længere er muligt at gå på bar.

En af nattelivets største aktører, barkoncernen Rekom, har generelt oplevelsen af, at de unge efterlever retningslinjerne.

»Det er mit klare indtryk, at både branchen og gæsterne godt kan finde ud af at overholde retningslinjerne,« sagde politisk chef Lars Børsting mandag til Berlingske.

Den observation deler politiet dog ikke helt. Politiet har flere gange opfordret til at skrue op for ansvarligheden, da man har oplevet, at folk er for tæt på hinanden.

»Der har været alt for mange, der har været alt for tætte,« sagde vicepolitiinspektør i Københavns Politi Rasmus Schultz mandag til Berlingske.

Mulige restriktioner

Og så er vi tilbage ved nødvendigheden – og eventuelle konsekvenser – af nye restriktioner.

Til Politiken siger pandemiforsker Lone Simonsen fra Roskilde Universitet, at det danske samfund må indgå en ubehagelig byttehandel:

Luk hårdt ned for begivenheder i det offentlige rum for til gengæld at kunne fortsætte med vores liv på arbejde, i hjemmet og på skolerne.

I går var meldingen da også fra Nils Strandberg Pedersen, der er forhenværende administrerende direktør for Statens Serum Institut, at der med høj sandsynlighed vil komme flere restriktioner.

»Restriktioner, som man nok kommer til at se, er forsamlingsforbud. Vi kan se, at de lande, der er hårdest ramt, har indført sådan nogle ting. Det gælder både England og Israel nu, hvor man kun tillader meget små forsamlinger,« sagde han.

I øjeblikket er forsamlingsforbuddet på 100 personer og 50 for København, københavnsområdet og Odense.

Men hvis det skulle ende med nye restriktioner for nattelivet, så kan det få uønskede konsekvenser, mener Horesta, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

»Jo flere restriktioner der lægges ned over det professionelle natteliv, som i forvejen sikrer høj hygiejne og afstand, jo mindre attraktivt gør man det for de unge at komme der. Og så skubber man dem i stedet ud på gader og stræder, til piratfester og privatfester, hvor der ikke nødvendigvis er styr på forsamlingsforbud, afspritning eller afstand,« siger politisk direktør Kirsten Munck til TV 2 Lorry.

Samme budskab kom i går fra Lars Børsting fra Rekom.

»Det er klart, hvis man begrænser åbningstiden igen eller putter yderligere restriktioner på vores erhverv, så vil det være lidt naivt at tro, at de unge mennesker sætter sig ned derhjemme og kigger ud ad vinduet. Det kommer ikke til at ske, og så finder de på noget andet,« sagde han.