Slutspurten om Amazons nye hovedkontor er sat ind

Tre storbyer ligner favoritter i kampen om 50.000 nye arbejdspladser og en investering på fem milliarder dollar, og beslutningen træffes muligvis allerede i denne måned.

Amazon er på udkig efter sit andet hovedkontor i USA, og byer står i kø for at få det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pascal Rossignol
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Beslutningen om, hvor internetgiganten Amazon lægger sit andet hovedkontor i USA, vil måske blive truffet i løbet af november, efter at Amazon har indsnævret feltet af mulige fremtidige hjembyer.

Crystal City i Virginia, Dallas i Texas og New York står stadig på Amazon-stifter og -topchef Jeff Bezos' liste, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal. Internetgiganten forsøger at presse sig til fordele, herunder skattemæssige, for at vælge den ene by frem for den anden.

Avisens kilder siger, at det også kan ende med, at Amazon beslutter at lægge forskellige dele af sin forretning i forskellige byer på slutspurtslisten, der tæller 20 byer.

Amazon har tidligere sagt, at der vil foreligge en beslutning senest til nytår, men flere siger til avisen, at beslutningen kan falde allerede i november, fordi forhandlingerne nu er så fremskredne. Chicago i midt og Miami i syd har indtil for nylig været i kontakt med Amazon, men forhandler ikke i øjeblikket, hvilket dog ikke udelukker dem fra stadig at kunne løbe med en sejr.

Milliarder og arbejdspladser på spil

Amazon, der begyndte som en internetboghandel, men i dag er et væg til væg-supermarked på nettet med store aktiviteter inden for streaming og med egen distribution, har hovedkontor i Seattle i staten Washington i det nordvestlige hjørne af USA mod grænsen til Canada. Her holder også softwaregiganten Microsoft til, mens mange af de andre teknologigiganter har hjemme i Californien længere mod syd på USAs vestkyst.

Da Amazon for et år siden annoncerede planerne om at bygge hovedkontor nummer to, stillede storbyer i USA og Canada sig i kø. Der følger nemlig op til 50.000 godt betalte arbejdspladser over de næste 18 år med investeringen på angiveligt fem milliarder dollar. 238 byer og regioner meldte sig til skønhedskonkurrencen.

Amazon vil med placeringen vise, at virksomheden er stor og omsætter godt, men samtidig ønsker Amazon ikke at være den eneste store arbejdsgiver i byen. Amazon omsatte alene i juli-september i år for 56,6 milliarder dollar, heraf de 34,3 milliarder i Nordamerika, og havde i de tre måneder et overskud på 3,7 milliarder dollar svarende til 24,2 milliarder kroner.