Skat anker erstatningssagen mod Bech-Bruun til Højesteret

For fire uger siden led Skat og Kammeradvokaten et sviende nederlag i Østre Landsret, som pure frifandt advokatfirmaet Bech-Bruun for dets påståede rolle i udbyttesvindlen. Nu har Skattestyrelsen besluttet at anke sagen. En beslutning, som møder kritik.

Advokatfirmaet Bech-Bruun blev i Østre Landsret frifundet for Skats krav om erstatning på næsten 1,2 milliarder kroner for advokatfirmaets påståede rolle i udbyttesvindlen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter fire ugers overvejelser har Skat nu – sekunderet af sin husadvokat, Kammeradvokaten – besluttet at anke erstatningssagen mod Bech-Bruun.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen.