I Vurderingsstyrelsen, som under stort tidspres skal sørge for nye ejendomsvurderinger til landets boligejere, er ledelsen kommet alvorligt på kant med medarbejderne.
Det sker kort tid efter, at det kom frem, at en anden styrelse, som også er central for de nye ejendomsvurderinger – Udviklings- og Forenklingsstyrelsen – også står over for store problemer. Her i form af medarbejderflugt fra den enhed, der udvikler det nye it-system til ejendomsvurderingerne.