Danske Theresa Shayk bor i Sunnyvale, en af de mindre byer i Santa Clara County, hjertet af Silicon Valley i Californien. Hun arbejder for Google, og når man googler Sunnyvale, bryster byen sig af at være hjemsted for virksomheder som Apple, Lockheed Martin og LinkedIn samt et utal af restauranter, cafeer og parker. De ligger alle stille hen.
Det konstante brus fra motorvejene er blot en stille summen. Theresa Shayk arbejder med prototyper på nye produkter, og var blandt de sidste 50 Google-medarbejdere, der blev sendt hjem. Techgiganterne var nogle af de første til at tage den nye coronavirus alvorligt i USA.