Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har i 11. time lyttet til kritikken af advokattilsynet og Justitsministeriet efter Schlüter-sagen. Han vil nu pålægge både advokattilsynet og advokater en række nye forpligtelser, så der kommer tilsyn med advokaters sideaktiviteter – altså virksomheder, som advokater driver ved siden af deres advokatvirksomhed.

Det fremgår af et ændringsforslag fra justitsministeren, som han vil præsentere for Folketinget torsdag, når han fremsætter en ny lov om skærpet tilsyn med advokater.

De nye forpligtelser skal styrke tilsynet med advokater, der driver anden erhvervsvirksomhed ved siden af advokatgerningen, men også sikre kunder den fornødne gennemsigtighed, når de handler med en advokats sidevirksomhed.

Kritikerne tager overvejende positivt imod de nye tiltag rettet mod advokaters sidevirksomhed.

»Forslagene peger absolut i den rigtige retning,« siger advokat Eskil Nielsen, der i Berlingske har kritiseret både Justitsministeriet og advokattilsynet.

I Schlüter-skandalen var det netop de tre Schlüter-partneres sidevirksomhed, der var central for svindlen med klienternes penge. Svindel for mere end 100 mio. kroner skete primært gennem et selskab, som advokaterne havde placeret uden for advokatvirksomheden.

Advokatrådet opdagede ikke svindel

Det opdagede Advokatrådet bare ikke, da det var på tilsynsbesøg på Schlüters advokatkontor i oktober 2014 – altså mens svindlen foregik. Advokatrådet fører nemlig kun tilsyn med advokatvirksomhed og ikke med advokaters private sideaktiviteter.

Peter Fogh, formand for Advokatrådet, i Berlingske, august 2018

»Vi har et godt og effektivt tilsyn.«

---

Den store svindelsag til trods tog Justitsministeriet ikke fat på problemet med advokaters sidevirksomhed i det lovforslag om skærpet tilsyn med advokater, som netop har været i høring. Schlüter-sagen er ikke nævnt med ét ord.

Det førte som nævnt til kritik af både Justitsministeriet og advokattilsynet. Først i en kronik i Berlingske, hvor Eskil Nielsen spurgte, om advokattilsynet havde spillet fallit, og om Justitsministeriet havde overset århundredets største advokatskandale.

Han opfordrede til en granskning af Schlüter-sagen og fik siden opbakning fra juraprofessor Mads Bryde Andersen, som opfordrede Advokatsamfundet til at igangsætte en advokatundersøgelse af sagen.

I forrige uge kom Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, så på banen og foreslog justitsministeren, at det kommende lovforslag, der skal skærpe tilsynet med advokater, bør inddrage Schlüter-sagen og se på, hvilke opgaver advokater må udføre ved siden af advokatgerningen. Hun fik opbakning fra DFs retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

En særlig oplysningspligt

Og justitsministeren har altså nu lyttet til kritikken. Han kommer i 11. time med et ændringsforslag, som han kan præsentere sammen med det længe planlagte lovforslag om skærpet tilsyn med advokater, der blev udløst af sidste års afsløring af, at flere forsvarsadvokater uddelte reklamegaver i fængslerne.

Som konsekvens af Schlüter-skandalen vil justitsministeren pålægge advokater en særlig oplysningspligt, hvis de driver anden erhvervsvirksomhed, som kunder kan forveksle med advokatvirksomhed.

»Advokaten skal af egen drift oplyse kunderne i sin anden erhvervsvirksomhed om, at virksomheden ikke er omfattet af reglerne for advokatvirksomhed, og at virksomheden ikke er underlagt Advokatrådets tilsyn,« står der i ændringsforslaget.

Forvekslingsmuligheden var til stede i Schlüter-sagen, hvor kunden, Producentforeningen, kunne opfatte Schlüters advokatfirma og sidevirksomheden Registrering Danmark som to alen af et stykke, fordi en del af de opgaver, som længe havde været løst på advokatkontoret, i 2009 blev flyttet ud til sidevirksomheden Registrering Danmark.

Et andet element i ændringsforslaget skal ramme den situation, hvor en advokat bevidst lægger aktiviteter uden for sin advokatvirksomhed for at slippe for tilsyn. Om det var en bevæggrund for Schlüter-partnernes etablering af sidevirksomheden Registrering Danmark, er ikke kommet frem under retssagen.

Endelig vil justitsministeren også pålægge advokater en udvidet oplysningspligt, når de én gang om året afleverer den såkaldte klientkontoerklæring til Advokatrådet. Fremover skal en advokat i den forbindelse oplyse, om han/hun ejer en andel i anden virksomhed end sin advokatvirksomhed. Den oplysning vil Advokatrådet så kunne dykke nærmere ned i under et tilsynsbesøg.

Slut med usynlighedskapper

Både advokat Eskil Nielsen og juraprofessor Mads Bryde Andersen tager overvejende positivt imod de nye tiltag rettet mod advokaters sidevirksomhed. Eskil Nielsen kalder det »et positivt første skridt«.

»I Schlüter-sagen fløj sidevirksomheden under tilsynets radar, og i øjeblikket er det tilsyneladende sådan, at man kan lægge næsten hvad som helst i en sidevirksomhed. Fremover vil det forhåbentlig komme ind på tilsynets radar. Advokater skal ikke kunne komme uden om reglerne ved at lægge virksomhed i andet regi. Det skal ikke være muligt at iføre sig en usynlighedskappe i forhold til tilsynet,« siger Eskil Nielsen.

Han efterlyser i samme åndedrag en præcisering af, hvad der er advokatvirksomhed, og hvad der ikke er advokatvirksomhed.

»Der ligger en opgave i at få gjort klart, hvad advokatvirksomhed helt præcis omfatter,« siger Eskil Nielsen, der opfordrer Advokatrådet til i et større forum at åbne for en fri og åben debat om tingene.

Vink med vognstang til Advokatrådet

Mads Bryde Andersen er godt tilfreds med ministerens ændringsforslag, som han kalder et vink med en vognstang til Advokatrådet.

»Det er glædeligt, at ministeren tager dette skridt for at undgå fremtidige Schlüter-skandaler. Jeg så dog gerne en præcisering af, at advokater befinder sig i en interessekonflikt, når de selv råder deres klienter til at overlade opgaver til en virksomhed, hvor advokaten har en særlig personlig eller økonomisk interesse,« siger Mads Bryde Andersen, der kommer med et eksempel fra Schlüter-sagen:

»Rådgav Johan Schlüter sine rettighedsklienter til at søge yderligere rådgivning hos Schlüterpartnernes eget firma? Og hvordan styrede han i så fald uden om denne interessekonflikt?« spørger juraprofessoren.

Retsordfører i Socialdemokratiet, Trine Bramsen, glæder sig over, at ændringsforslaget er blevet klar til førstebehandlingen af lovforslaget.

»Det er utroligt vigtigt, at vi kan reagere så hurtigt og med så centrale ændringer, når vi alligevel arbejder med ny lovgivning, som skal stramme op på tilsynet med advokater,« siger Trine Bramsen, der tilføjer, at hun vil holde øje med effekten af loven.

»Hvis det fremadrettet viser sig, at der er behov for yderligere tiltag, så er den for os ikke lukket her,« siger hun.

Da Trine Bramsen bebudede sit forslag om tilsyn med advokaters sidevirksomhed erklærede Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, at det vil være »helt uoverskueligt« for Advokatrådet, hvis det skal føre tilsyn med advokaters sidevirksomhed.

Advokatrådets ressourcer er netop blevet betegnet som »utilstrækkelige« i en undersøgelse fra revisions- og konsulenthuset EY, som Berlingske omtalte mandag, og som reelt er én lang kritik af tilsynet. Efter kritikken erklærede Advokatrådets formand, Peter Fogh, sig hos AdvokatWatch.dk klar til at tilføre tilsynet yderligere ressourcer, fordi det sidste år fik en ny opgave med skærpet tilsyn med forsvarsadvokater.

Oven i det kan så nu komme yderligere en opgave med tilsyn med advokaters sidevirksomhed.