Sådan undgår du at betale for at have penge i banken: Fem spørgsmål og svar om minusrenter

Et nyt fænomen har set dagens lys i Danmark i 2019: Negative renter til private bankkunder. Hvordan undgår du dem? Hvad kommer der til at ske fremover? Berlingske giver dig her svar på fem fundamentale spørgsmål.

Nordea har meldt sig ind i rækken af banker, der sender de negative renter videre til deres private indlånskunder. Søren Bidstrup

Et stigende antal danskere skal betale penge for at have penge stående i banken. Berlingske forsøger her at besvare fem centrale spørgsmål.

Hvorfor indfører bankerne negative renter for privatkunder?

På grund af eurokrisen strømmede der i 2012 penge ind i Danmark, der var en sikker havn. Danmarks Nationalbank reagerede samme år ved at sænke sin toneangivende rente til negativt niveau for første gang nogensinde, og dermed tabte bankerne i princippet penge på at passe på kundernes penge. I første omgang troede bankerne, at de negative renter var af midlertidig karakter. Men det skulle vise sig, at de tog grueligt fejl. Efter syv år med et næsten uafbrudt negativt rentemiljø på det danske marked tog Jyske Bank i sommeren 2019 konsekvensen heraf og indførte som den første danske bank negative renter for privatkunder. Siden har en række banker fulgt trop.