S-ordfører efter kritik af »fuldstændig vanvittig« udtalelse om lukkethed: »Det er ikke sikkert, at der er noget at lægge frem«

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, har været genstand for stor kritik, efter at han udtalte, at der ville opstå tvivl i befolkningen, hvis regeringen lagde dokumentationen for dens beslutninger frem. Men hvad mente ordføreren helt præcist med sin udtalelse? Berlingske har spurgt ham.

Regeringen har fået skarp kritik for manglende åbenhed af de blå partier. Men ifølge Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, kan det skyldes, at regeringen ikke ønsker at skabe tvivl om coronarestriktionerne i befolkningen. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020) Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Flere partier har forlangt dokumentation for, at det rent faktisk nedbringer smittespredningen at lukke restauranterne kl. 22. Men efter en omstridt udtalelse siger Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, nu, at det slet ikke sikkert, at »der er noget at lægge frem«.

»Det er nogle, der har en forventning om, at det er lige så dokumenteret, som når du fremlægger en doktorafhandling. Men det er jo ikke tilfældet her. Selv videnskaben opererer med nogle teser i denne situation,« siger ordføreren.

Udmeldingen kommer, efter Orla Hav har været ude at forklare, hvorfor regeringen endnu ikke har fremlagt dokumentation for, at restriktionerne på restauranterne har en effekt på smittespredningen. Her sagde erhvervsordføreren, at en af grundene kunne være, at en fremlæggelse af beslutningsgrundlaget kunne skabe tvivl om regeringens linje i befolkningen.

Den udmelding udløste ordene »fuldstændig vanvittig« fra Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack, der mener, at regeringen skjuler sandheden for befolkningen.

Men hvad mente Orla Hav egentlig med sin udtalelse? Det har Berlingske spurgt erhvervsordføreren om.

Nu svarer Orla Hav på kritikken

Hvorfor tror du, at det ville skabe tvivl i befolkningen, hvis man lagde dokumentationen frem?

»Det ville kunne se ud, som om regeringen famler sig frem, og de andre partier beder jo nærmest om en videnskabelig afhandling. Men det handler jo nærmere om ledelse af et land,« siger Orla Hav.

Hvorfor ville det se ud, som om regeringen sig famlede frem, bare fordi den lagde dokumentationen frem?

»Det er ikke sikkert, at der er noget at lægge frem.«

Vil det sige, at der ikke er noget konkret grundlag for beslutningen?

»Jo, det tror jeg da nok, at der er. Men partierne forventer, at der bliver fremlagt bevismateriale for, at det virker. Men det er ikke det, der er tale om. Det er ikke nogen afhandling på universitetet. Vi taler om at lede et land.«

Men når man vælger at indføre nogle restriktioner, der er relativt indgribende, og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, står på et pressemøde og siger, at restriktionerne er veldokumenterede, hvorfor er det så, at man ikke bare lægger det frem?

»Det kan jeg stadigvæk kun gisne om. Men det, der er helt afgørende for mig, er, at befolkningen har tillid til, at regeringen gør det, der er nødvendigt.«

Men du siger, at man risikerer at rokke ved den tillid, hvis man lagde dokumentationen frem?

»Hvis du går ind og siger, at man også kan overveje alternativ B, C og D, så er risikoen jo, at befolkningen stiller sig selv det spørgsmål: »Hvad er det egentlig, der virker bedst?««

Men det er vel ikke det, partierne beder om. De beder om det, der ligger til grund for regeringens beslutninger. Ikke en stor offentlig diskussion omkring det.

»Nej, og det er jo bare her, at partierne må bede om flere papirer på de møder, hvor man fastlægger de her ting.«

Lad os tage den igen: Du siger, at man risikerer at skabe tvivl i befolkningen, hvis man lægger det frem. Men hvis grundlaget for beslutningerne er så veldokumenteret, som Søren Brostrøm siger, hvorfor er det så, at det ville skabe tvivl?

»Det er nogle, der har en forventning om, at det er lige så dokumenteret, som når du fremlægger en doktorafhandling. Men det er jo ikke tilfældet her. Selv videnskaben opererer med nogle teser i denne situation.«

Så det er gisninger?

»Det tør jeg ikke at sige, for jeg har ikke været i det rum, hvor det er blevet fastlagt. Det eneste, jeg kan vurdere det ud fra, er, om det her er med til at skabe den fornødne tryghed og handling i befolkningen.«

Men hvorfor er det, at du snakker om teser, når Søren Brostrøm siger på pressemødet, at det er veldokumenteret?

»Jeg hæfter mig ved det, som statsministeren har sagt fra starten: Nemlig, at vi er på ubetrådt land, som ingen af os kender, og derfor kommer vi til at agere på et tyndere grundlag, end vi ellers ville have gjort, fordi det her handler om at sikre et samarbejde med befolkningen, som er helt afgørende for, at vi lykkes.«

Men du siger, at grundlaget er tyndere, selv om Søren Brostrøm siger noget helt andet?

»Det må I spørge Søren Brostrøm om. Jeg har ikke noget kendskab til Søren Brostrøms dokumentation, og jeg ved ikke, hvorfor han holder på dokumentationen, for det er normalt ikke lægeverdenens måde at arbejde på. Normalt fremlægger man sin dokumentation. Men jeg hæfter mig ved, at statsministeren siger, at man skal sikre et samarbejde med befolkningen, og så må kaptajnen tage de afgørende valg, selv om hun ikke ved, hvordan næste bølge rammer.«

Men mener du, at det er Søren Brostrøms opgave at lægge det frem?

»Hvis det er en almen lægevidenskabelig viden, så er det hans opgave at lægge det frem. Men hvis det er en del af meningsudvekslingen i den politiske ledelse, så er det den, der skal sige, at det her har vi ikke nogen problemer med at lægge frem.«

Så regeringen burde lægge det frem? Er det sådan, jeg skal forstå det?

»Ja, hvis man forudsætter, at det ikke skaber tvivl om regeringens linje.«

Så kan man godt lægge det frem?

»Ja, hvis ikke der er tvivl.«

Men det er der måske?

»Hvis ikke man skaber tvivl ved at sige, at vi har i øvrigt også nogle oplysninger, der siger sådan og sådan og sådan. Og nu foreslår vi så, at vi gør noget helt tredje.«

Men skulle der være grund til at tvivle på det?

»Jeg tror ikke, at der er grund til at tvivle på det. Men jeg tror bare ikke, at det, man anbefaler, kan modstå den samme test, som et bevismateriale i en doktorafhandling kan.«

Men jeg forstår ikke, hvorfor du siger netop det, når Søren Brostrøm siger det stik modsatte?

»Jamen, jeg forholder mig bare til det, statsministeren har sagt. Nemlig, at vi kommer til at stå i situationer, hvor vi skal tage nogle vanskelige beslutninger, og hvor vi er på tynd is. Men vi bliver nødt til at vælge den linje, der kan give opbakning fra befolkningen.«

Men nu hvor dokumentationen ikke er blevet lagt frem, hvordan kan man som borger så være sikker på, at det er den rigtige beslutning?

»Det kan man, fordi man har tillid til den ledelse, der træffer beslutningerne.«

Så borgernes tillid til regeringen skal ikke være bundet på håndgribelige beviser, men ren og skær tillid?

»Det er det afgørende for mig, og jeg har ingen grund til at tvivle på regeringen, for den har haft adgang til at spørge sundhedsmyndighederne, som har den bedste viden på det område.«

Torsten Schack Pedersen, Venstres erhvervsordfører, siger, at din udtalelse er »fuldstændig vanvittig«, fordi du ifølge ham giver et indtryk af, at der er oplysninger, som befolkningen ikke kan tåle at se. Kan du forstå den kritik?

»Nej, det kan jeg ikke forstå, for det er ikke det, jeg siger. Jeg siger, at det er uhensigtsmæssigt at give befolkningen et indtryk af, at regeringens restriktioner beror på tilfældigheder. Det beror på nogle ordentlige ledelsesmæssige værktøjer, man tager i anvendelse for at sikre et samarbejde med befolkningen.«

Men hvad er det, der giver anledning til at tro, at beslutningerne er baseret på tilfældigheder, bare fordi man lægger grundlaget frem i offentligheden?

»Man kan sagtens finde en læge, der siger det modsatte. Det kan man altid.«

»Det her handler om at lede et land og ikke om at skrive en akademisk rapport eller at fremlægge en lang række af valgmuligheder.«

Men kan man ikke godt lede et land, samtidig med at man er åben om sine beslutninger?

»Jeg har sagt til dig, at principielt går jeg ind for, at man skal være åben om sine beslutninger. Men der kan være nogle situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt i forhold til det samarbejde, man skal have med befolkningen.«

Så hvis der potentielt kan opstå tvivl i befolkningen, så gælder dit princip bare ikke eller hvad?

»Nej, ikke i den konkrete situation.«