Rusland skal lægges på teknologisk is med chipforbud
Forbud mod salg af vigtige chips, som er »hjernen« i det meste elektronik, skal stække Rusland oven på invasionen af Ukraine. Visse grundmaterialer i chipproduktionen kommer dog fra Rusland selv.

Forbud mod salg af vigtige chips, som er »hjernen« i det meste elektronik, skal stække Rusland oven på invasionen af Ukraine. Visse grundmaterialer i chipproduktionen kommer dog fra Rusland selv.

Rusland skal nu lægges på teknologisk is ved at gøre det forbudt at sælge og levere de vigtige computer- og mobilchips, som er en væsentlig del af de fleste former for elektronik.
USAs præsident, Joe Biden, meddelte torsdag, at USA indfører eksportkontrol på følsomme komponenter som chips, hvilket vil »skære mere end halvdelen af Ruslands højteknologiske import væk«. Det sker for at straffe Rusland for at invadere Ukraine.