Rigsrevisionen: Statens åbne data er noget rod

Det er for svært at finde de offentlige data, som virksomheder og idemagere skal bruge til at skabe ny forretning med, og for mange ministerier gør det ikke godt nok.

Offentlige data, som ikke er personfølsomme, skal ud at arbejde, er politikerne enige om. Men det går trægt, og det er vanskeligt at få overblik, konstaterer Rigsrevisionen. Arkivfoto: Iris/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Statens arbejde med at stille offentlige data til fri rådighed er endt i noget rod uden overblik, og for mange ministerier bidrager ikke til opgaven, som ellers skal skabe nye forretningsområder for danske virksomheder.

Sådan konkluderer Rigsrevisionen i en omfattende kortlægning af arbejdet med at gøre offentlige – ikke-personfølsomme – data tilgængelige for alle, der kan bruge dem til at få nye ideer fra.

»Danmark er på verdensplan førende i offentlig digitalisering, men Dan­mark klarer sig dårligere end tidligere i internationale sammenligninger med hensyn til at åbne de offentlige data. Statsrevisorerne bemærker, at statslige myndigheder kan bidrage til at øge økonomisk vækst i samfundet og transparens i forvalt­ning­en, hvis de i højere grad åbner deres data,« siger statsrevisorerne, som er udpeget blandt Folketingets medlemmer.

Et væsentligt problem er, at de lige nu 921 åbne datasæt vises 88 forskellige steder. Der mangler simpelt hen »en fyldestgørende og lettilgængelig oversigt over statens åbne data«, lyder kritikken.

Finansministeriet må slå i bordet

Statsrevisorerne mener også, at Finansministeriet bliver nødt til at slå i bordet over for de for mange ministerier, der ikke gør nok for at finde, ordne og efterfølgende stille deres data til rådighed.

»Statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet udnytter den bemyndigelse, som ministeriet har haft siden 2014, til at for­plig­te alle ministerier til løbende at indmelde deres åbne datasæt i én bestemt oversigt,« lyder beskeden.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 11 ministerier arbejder meget systematisk med at gøre data tilgængelige, mens syv ministerier er mindre systematiske.

Helt tilbage i 2005 besluttede Folketinget, at data som statisik, geografiske data og klimadata skal gøres frit tilgængelige. Rigsrevisionen har samlet oversigten over, hvor mange datasæt hver enkelt myndighed har lagt ud. Ikke overraskende topper Danmarks Statistiks Statistikbanken med 325 datasæt, efterfulgt af Jobindsats med 247 datasæt og Miljø- og Fødevareministeriets MiljøGIS med 51 datasæt.

Læs mere: Hent Rigsrevisionens »Beretning om åbne data« (i PDF-format)