Danmarks digitale førsteplads er truet

Nyt overblik fra Erhvervsministeriet viser, at Danmark er ved at blive indhentet på sin digitale førerposition. Kunstig intelligens, dataansvarlighed og bedre muligheder for at afprøve nyt og skaffe arbejdskraft skal sikre os en plads i toppen.

Den digitale førsteplads i Europa, som Danmark har bestridt i en tid, er i fare. Andre lande haler hastigt ind på os. Arkivfoto: Iris/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danmarks digitale førsteplads i Europa lever på lånt tid, fordi danskerne ikke holder deres kunnen à jour, og virksomheder og myndigheder ikke er kommet ordentligt med på nye teknologier som kunstig intelligens og ordentlig udnyttelse af store datamængder til at skabe bedre og nye forretninger og betjene kunderne på bedste vis.

»Samlet set har Danmark fortsat en digital førsteplads i Europa, men den bygger på en række styrkepositioner, som Danmark har haft i mange år, mens der er tegn på, at Danmark ikke er med fremme på flere af de nyere teknologier,« lyder konklusionen i Erhvervsministeriets nye »Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019«, som skal give overblikket over, hvor vi står, og hvor vi bør gøre det bedre ved at bruge digitaliseringen til at skabe vækst og bedre velfærd.

Kunstig intelligens og dataansvarlighed i fokus

Danmark står altså til at blive overhalet indenom, bl.a. af Holland og de nordiske lande, som har mere fart på og ikke nøjes med at bruge traditionelle teknologier. Særligt de små og mellemstore virksomheder, som Danmark er rigest på, har ikke som i andre lande taget brugen af dataanalyser og kunstig intelligens til sig, og danskernes digitale parathed halter lidt efter sammenlignelige lande, selv om der er store problemer med at skaffe kvalificerede IT-specialister til de opgaver og ordrer, der ligger og venter.

Kun omkring fem procent af danske virksomheder bruger kunstig intelligens, som mange kender fra tale- og ansigtsgenkendelse eller robotter, der løser opgaver, men som også kan bruges ved behandling af kroniske sygdomme eller til at modstå hackerangreb. Brugen har stort set stået stille i to år, og Danmark rangerer blot som nummer 30 globalt målt på investeringer i kunstig intelligens, som især skønnes at kunne bidrage til vækst inden for transport og handel i Danmark. Både Sverige og Finland er foran os.

Danmark skal bl.a. sælge sig på, at virksomheder og myndigheder har fokus på dataetik og håndterer personfølsomme og forretningskritiske data ansvarligt, samtidig med at IT-sikkerheden er i højsædet.

Gode muligheder for at holde fast

Danmarks digitale karakterbog rummer ingen overraskelser. Mange internationale analyser og rapporter fra flere råd nedsat af regeringen har allerede udpeget problembørnene. Det umiddelbart dystre billede af fremtiden kan dog ved fælles hjælp ændres, så Danmark kan slå igen og fastholde sin topposition.

»Jeg tror bestemt, at Danmark kan slå igen. Vi har gode forudsætninger som et meget digitalt samfund, hvor virksomhederne er digitale og medarbejderne har gode kompetencer. Vi kan blot se, at andre lande bevæger sig hurtigt. Danske virksomheder ligger stadig helt i top, men nu kommer de fleste andre virksomheder med derop, så nu handler det om at følge trop. Regeringen kan gøre noget ved bl.a. at skabe de rette rammebetingelser for løse den store mangel på specialister og få prøvetestet nye ting, men virksomheder og private fonde også skal gøre noget,« siger Søren Gaard, erhvervsøkonomisk direktør i Erhvervsministeriet med ansvar for bl.a. digitalisering.

Med sidste års digitale strategi for Danmark er der sat en milliard kroner af frem til 2025, halvdelen i igangværende initiativer. Udmøntningen af den sidste halve milliard kroner vil ske i 2021.

Større og bedre brug af kunstig intelligens – meget gerne på dansk – er et vigtigt fokusområde, som bl.a. skal hjælpes på vej af bedre adgang til offentlige, ikke-personfølsomme data. Dertil bør Danmark kunne sikre sig flere patenter og større investeringer i kunstig intelligens, ligesom adgangen til finansiering, når en virksomhed har vokset sig stor nok til at tage næste skridt, skal gøres lettere. Flere små og mellemstore virksomheder skal med konsulenthjælp og selvbetjeningshjælpen på netstedet nyeforretningsmodeller.dk sikres at komme videre med digital omstilling.

»Endelig vil regeringen nedsætte et dataetisk råd for at sikre anvendelse af data og kunstig intelligens på en etisk forsvarlig måde. Det kan bruges som konkurrenceparamter, at vi kan vise, at der er styr på data, og at vi passer godt på dem. Det bliver en vigtig, fremadrettet dagsorden,« forklarer Søren Gaard.

Minister: Vi kan ikke læne os tilbage

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) slår i redegørelsen fast, at »vores udgangspunkt for at gribe de digitale muligheder er godt« i kraft af god, digital infrastruktur, udbredt brug af industrirobotter og stor offentlig digitalisering.

»Men flere andre lande rykker hurtigt på den digitale dagsorden. Og der er tegn på, at vi ikke er helt så godt med, når det kommer til nyere digitale teknologier, fx Big Data (analyser af store datamængder, red.) og kunstig intelligens. Vi er heller ikke helt fremme på virksomhedernes muligheder for at ansætte digitale eksperter og medarbejdere med stærke, digitale kompetencer. Samtidig skal vi som samfund sikre, at den digitale udvikling sker ansvarligt. Vi kan med andre ord ikke bare læne os tilbage. Hverken i den private eller offentlige sektor,« vurderer han.

Læs mere: Hent »Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019« på Erhvervsministeriets netsted (i PDF-format)