Restauranter skriger efter forudsigelighed og frygter Heunickes »store hammer«: »Vi driver forretning i blinde«

Den irske model, der sikrer mere forudsigelighed i myndighedernes restriktioner, kan være vejen frem for Danmark, lyder det nu fra restaurationsbranchen, der på nuværende tidspunkt har svært ved at planlægge forretningsdriften. Regeringen vil dog ikke svare på, hvornår et lignende system indføres i Danmark.

Torben Olsen, stifter af Sovino, en kæde af restauranter i København er en af dem, der gerne ser, at regeringen indfører et nationalt varslingssystem efter irsk forbillede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Efter et forår præget af nedlukning og en lang række restriktioner fik restaurant- og cafélivet et tiltrængt pusterum i sommermånederne, hvor regeringens restriktioner gradvist blev lempet.

Det betød blandt andet, at åbningstiderne for restauranter, cafeer og barer blev udvidet til kl. 02 i august, og det skabte for en stund fornyet håb. Men håbet er hårdt og resolut blevet slukket af regeringen, der ad flere omgange med få dages mellemrum har fundet nye og udvidede restriktioner frem fra »værktøjskassen«.

Det er sket med henvisning til, at coronasmitten er taget til i styrke, hvorfor regeringen har set sig nødsaget til at pålægge branchen nye, landsdækkende restriktioner, der blandt andet betyder, at restaurationer nu skal lukke kl. 22.

Men det er gået alt for stærkt, siger flere restauratører nu, og et særdeles håndfast eksempel er ifølge kritikerne det varsel, regeringen gav 18. september, da den forlangte, at samtlige restaurationer i landet om skulle begrænse åbningstiden til kl. 22. Restriktionen trådte slet og ret i kraft dagen efter kl. 12.

Svært at navigere i

Restauratører ser derfor gerne, at regeringen søsætter et nyt, nationalt varslingssysten efter irsk forbillede, hvor myndighederne har lavet en konkret plan for, hvilke restriktioner borgere og virksomheder kan forvente i de enkelte landsdele, såfremt smitten stiger til et givent niveau.

På nuværende tidspunkt er det nemlig »umuligt« at drive forretning, når regeringens restriktioner indføres med så kort varsel, lyder det fra restauratørerne.

»Jeg forstår udmærket godt, at regeringen handler hurtigt, når den registrerer nye smittetilfælde. Men vi har også et ansvar over for vores gæster og medarbejdere, og når tingene bliver ændret med så kort varsel, er det rigtigt svært at navigere i,« siger René Kristensen, der ejer ni forskellige restauranter under den familieejede virksomhed Tholstrup i København.

Han har selv fulgt udviklingen i udlandet tæt og ser hellere end gerne, at regeringen søger inspiration fra Irland til et nyt varslingssystem. Det skal ifølge restaurationsejeren bidrage til at skabe større forudsigelighed for både borgere og virksomheder.

»Jeg tror og håber på, at man kan opstille forskellige scenarier ud fra et givent smitteniveau, så vi kan lægge en plan for, hvordan vi skal agere og omstille vores forretning. Så jo mere viden vi har, desto bedre kan vi planlægge vores drift,« vurderer restauratøren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) annoncerede allerede i juli måned, at regeringen arbejdede på et nationalt varslingssystem. Det er dog ikke blevet søsat endnu, og det skuffer René Kristensen, der mener, at hans restauranter kunne have haft stor gavn af det.

»Vi så rigtigt mange virologer enstemmigt forudse, at der ville komme flere smittetilfælde i løbet af efteråret. Nu er det efterår, og smitten er steget som forventet. Derfor havde vi gerne set, at systemet var kommet tidligere og ikke på bagkant,« siger René Kristensen.

»Planlægger i blinde«

Torben Olsen, manden bag Café Victor, Geist og ni andre spisesteder i det centrale København, ser også gerne, at regeringen sikrer større forudsigelighed i de restriktioner, den pålægger erhvervslivet. Han har nemlig også svært ved at tilrettelægge driften af sine restauranter, fortæller han.

»Det er supersvært at planlægge, og i denne uge har vi måttet lægge nye budgetter for de næste tre måneder uden at vide, hvilke indtægter vi har i udsigt. Så vi driver forretning i blinde, fordi vi ikke ved, hvad der kommer til at ske,« siger Torben Olsen.

Som det er nu, skal restauranterne lukke kl. 22 frem til 18. oktober, men hvad der skal ske derefter, er fortsat uvist. Og netop den korte tidshorisont og uvisheden er med til at besværliggøre situationen yderligere, fortæller café- og restaurantejeren.

»Vi har haft et ekstremt fleksibelt personale, men det er trods alt 600 medarbejdere, som vi hele tiden skal kommunikere med, så det er meget svært. Så det ville bestemt være nemmere, hvis man kunne se ind i fremtiden med større vished og tilrettelægge vores forretning efter det,« fortæller Torben Olsen, der altså stiller sig aldeles positiv over for et varslingssystem.

Skræmmer folk væk

Hos Christian Aarø, der ejer og driver den tostjernede michelinrestaurant AOC og søsterrestauranterne No. 2 og Trio, er man også utilfreds med den manglende forudsigelighed i regeringens restriktioner. Han frygter sundhedsminister Magnus Heunickes »store hammer«, hver gang regeringen annoncerer et nyt pressemøde.

Han tror imidlertid ikke, at den irske ordning ville komme restaurationsbranchen til gavn, da planlægning i sig selv ikke kan redde restauranterne. Det handler derimod om regeringens udmeldinger til befolkningen.

»Det er ikke et spørgsmål om, at vi ved, hvilke restriktioner, der kommer. Det er et spørgsmål om, at folk skal kunne tage på restaurant med ro i sindet, og så længe regeringen skræmmer folk væk, ville varslingssystemet ikke gavne restaurationsbranchen,« siger Christian Aarø, der altså mener, at regeringen har været for uklar i sin kommunikation til befolkningen.

Med næb og klør

I Dansk Erhverv repræsenterer adm. direktør Brian Mikkelsen 17.000 virksomheder, og ifølge ham vil det for rigtigt mange af dem være en sand gevinst at få et slags varslingssystem i stil med det irske, fordi det kan være med til at skabe »forudsigelighed for de erhvervsdrivende«.

»Mange i de hårdest ramte brancher holder fast med næb og klør i bordkanten, fordi næste skridt er konkurs, og frygter det næste, der sker. Men hvis virksomhederne ved, hvad der præcis kommer til at ske, får de mulighed for at planlægge efter det i forhold til økonomi, mandskab og fremtid. Derfor vil det have stor betydning for mange virksomheder, hvis man indførte en sådan model,« siger han.

Hvis restriktioner alligevel ender med det samme, hvorfor skulle det så gøre en forskel med et varslingssystem?

»Den helt store forskel er forudsigeligheden, hvor man ved, at er man oppe over et bestemt antal smittede, står det klart, hvad der kommer til at ske. Hvis nu smittetrykket steg dramatisk igen, hvad vil der så ske fredag eftermiddag? Hvis det falder igen, hvornår kommer restriktionerne så væk? Det har virksomhederne brug for at vide,« siger Brian Mikkelsen.

Berlingske ville gerne have talt med sundhedsminister Magnus Heunicke om perspektiverne for et nyt nationalt varslingssystem. Han har ikke ønsket stille op til interview. Spørgsmålet om det korte varsel for coronatiltagene var imidlertid oppe at vende ved et pressemøde tirsdag, hvor sundhedsministeren påpegede, at regeringen er opmærksom på sagen.