Opdateret

Rekord 12 måneder i træk: Endnu flere kom i arbejde i januar

4.000 flere fik job i årets første måned, men stigningen måned for måned er nu noget lavere end tidligere. Økonomerne forventer alligevel, at endnu flere danskere kommer i arbejde i 2022, hvor det vil være lettere end normalt at finde et job – trods usikkerheden om krigen i Ukraine og stigende priser.

4.000 flere kom i arbejde i januar, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Nils Meilvang

Igen i januar steg antallet af beskæftigede i Danmark til rekordhøjde.

Fra december til januar kom 4.000 flere i arbejde, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.