Der er fuldt fart på de danske forbrugere og den danske økonomi. Optimismen bobler i de danske virksomheder, og de er klar til at ansætte endnu flere folk i de kommende måneder, hvis de vel at mærke kan få fat i dem.
Men krigen i Ukraine trykker på de to ømme punkter i den danske økonomi, og det er en lidt giftig cocktail, der er ved at udvikle sig.
Det kan udledes af helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det drejer sig om konjunkturbarometeret, der viser, hvordan sundhedstilstanden er i de danske virksomheder, og hvor stor deres tro på fremtiden er, og hvilke forhindringer de ser?
Det positive er, at troen på fremtiden er stor. Men på minussiden tæller, at der er rekordstor og stigende mangel på arbejdskraft. Den har ramt ikke mindst rengøringsbranchen. Herudover er der også mange virksomheder, der klager over mangel på materialer.
Manglen på arbejdskraft ændrer krigen i Ukraine ikke på, men det sidste problem vil alt andet lige blive værre, mener cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.
»Virksomhederne har i forvejen ret store problemer med at skaffe materialer og råvarer. Det er blevet marginalt bedre, men der er stadig store problemer. Det kan næsten kun blive værre med situationen i Ukraine,« siger han.
»Der kommer sanktioner i et eller andet omfang over for russerne. Det betyder noget, fordi Rusland er stor eksportør af en lang række råvarer som olie, gas og aluminium,« siger Las Olsen.
»Men der er også virksomheder, som bruger forskellige former for input, der bliver produceret i eksempelvis Rusland. Manglen på materialer gør det sværere for virksomhederne at få de input, som de får produceret rundt omkring i verden.«
Opsvinget slutter
Når der er mangel på arbejdskraft og mangel på materialer, er den umiddelbare betydning for den danske økonomi, at virksomhederne ikke kan producere ligeså meget, som deres kunder efterspørger.
Dermed går virksomhederne glip af noget omsætning, og Danmark går glip af noget økonomisk vækst.
Men et større problem er, at kombinationen af mangel på arbejdskraft og mangel på materialer også kan sætte gang i en løn- og prisspiral, som kan gøre, at vi får en mere brat og hård afslutning på opsvinget.
Det skyldes, at lønstigninger, som løber løbsk, skader eksportvirksomhedernes konkurrenceevne, og det vil gå ud over beskæftigelsen. Efterfølgende kan det tage flere år med lavere lønstigninger at få genoprettet konkurrenceevnen.
»Løn- og prisspiralen er kommet nærmere i og med, at manglen på arbejdskraft er steget, og der er en risiko for, at krigen i Ukraine gør, at manglen på materialer også bliver større. Det gør risikoen for en negativ spiral større. Men vi må konstatere, at vi ikke er der endnu – når vi ser bort fra byggeriet,« siger Las Olsen.
Stor mangel på hænder
Tallene fra Danmarks Statistik er indsamlet i løbet af februar, mens konflikten i Ukraine var under optrapning, men før selve krigen brød ud. Derfor fortæller tallene ikke noget om, hvordan krigen påvirker virksomhedernes tro på fremtiden.
I opgørelsen kan man se, at der er en stigende mangel på arbejdskraft i alle brancher, og i rengøringsbranchen er det hele tre ud af fire virksomheder, der mangler hænder.
Ser vi på virksomhedernes tro på fremtiden – også kaldt erhvervstilliden – så er den øget fra januar til februar. Konjunkturbarometeret for byggeriet er på det højeste niveau i 15 år.
Inden krigen i Ukraine var der således udsigt til et fortsat pænt opsving med mangel på arbejdskraft som en stor risiko.
Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen er enig i analysen fra Las Olsen et langt stykke hen ad vejen.
»Virksomhedernes nuværende mangel på materialer er meget relateret til pandemien. Det er ved at løsne sig, men nu kommer denne konflikt oveni, og hvordan, det så vil påvirke situationen, er svært at sige,« siger Helge J. Pedersen.
Her er den største trussel
Han fremhæver, at den danske økonomi kan blive ramt af krigen i Ukraine på to måder. Det handler ikke om vores samhandel med Rusland og Ukraine, for den er ikke ret stor for nogen af landenes vedkommende. Og efter Ruslands invasion af Krim i 2014 er vores samhandel med Rusland blevet endnu mindre.
Men en række danske virksomheder har investeringer i Rusland. Blandt andet Carlsberg. Det overskud, virksomhederne laver i Rusland, kan de trække hjem til Danmark, og det giver et plus på vores betalingsbalance.
Hvis Rusland griber til sanktioner mod Vesten som svar på vores sanktioner den modsatte vej, kan den trafik blive standset. Det vil bremse virksomhedernes investeringslyst. I yderste konsekvens kan russerne beslaglægge de danske virksomheders produktion i Rusland, men det, tror de færreste, kommer til at ske.
Men uanset hvad der kommer til at ske på den front, mener Helge J. Pedersen, at den største trussel mod den danske økonomi fra krigen i Ukraine kommer fra en helt andet front. Her er vi tilbage ved den negative løn- og prisspiral, som Las Olsen også frygter.
»Med energikrisen skal vi holde os for øje, at vi går ind i foråret og sommeren. Det vil sige, at efterspørgslen efter energi alt andet lige er mindre. Problemet opstår, når gaslagrene skal fyldes op til brug næste vinter. Det sker her i foråret, og hvis det sker til højere priser, kan der bliver tale om, at vi må leve med permanent højere energipriser,« siger Helge J. Pedersen.
»Det kan give en højere inflation, fordi vores produktion bliver dyrere, og det kommer samtidig med mangel på arbejdskraft. Det er den største risiko. Det kan føre til højere lønkrav, og dermed kan vi komme ind i en negativ løn- og prisspiral,« siger Helge J. Pedersen.
