God eftermiddag og velkommen til torsdagens update her fra Berlingske Business.
Vi har været på rundtur i medielandskabet for at give dig overblikket over, hvad der rører sig i økonomien og erhvervslivet denne eftermiddag.
Lad os bare kaste os ud i det.
Supermarkedschef: Priskrigen fortsætter i det nye år
I løbet af det seneste år har inflationen ført til intens priskrig mellem supermarkedskæder.
Men på trods af at inflationen nu er faldet markant, vil der også i det nye år være stor kamp om priserne mellem kæderne.
Det vurderer topchefen i købmandskoncernen Dagrofa, Tomas Pietrangeli, over for Finans.
»Pris er en grundpræmis i en kamp om forbrugerne. Alle har jo matchingsystemer på pris op mod hinanden. Du kan ikke være dyrere end andre på basisvarer, da forbrugerne kender prisen. Så vi skal alle vinde og differentiere os på andre ting. Sådan fortsætter det også fremadrettet,« siger han til Finans.
Han fortæller, at de danske forbrugere fortsat er tilbageholdende og meget opmærksomme på tilbud, der er vokset gennem perioden med inflation og har sat sig på et højt niveau.
Centralbankchef: Ingen garanti for rentenedsættelse fra ECB næste år
Der er ingen garanti for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) næste år sænker renten.
Det fortæller Østrigs centralbankchef, Robert Holzmann, der sidder med i ECBs rentekomité, ifølge Bloomberg.
»Normaliseringen af pengepolitikken viser allerede effekt på inflationen, som aftager, men det er fortsat alt for tidligt at spekulere i rentenedsættelser,« siger Robert Holzmann.
ECB har på sine to seneste møder i december og oktober fastholdt renterne, men undladt at forholde sig til forventningerne hos markedet om, at næste år vil byde på flere rentenedsættelser.
Christine Lagarde, chef for den europæiske centralbank, fortalte efter det sidste rentemøde, at man endnu ikke er gået i gang med at drøfte en rentenedsættelse.
Regeringen vil gribe ind mod udskældte reklamer: »Presset på vores børn og unge er simpelthen blevet for højt«
Regeringen vil se på, hvordan man bedst kan begrænse de mange reklamer for pengespil og gambling, der især ses på tv og på sociale medier.
Det melder skatteminister Jeppe Bruus (S) ud, der efter nytår indleder forhandlinger om at regulere spilmarkedet. Det skriver Børsen.
»Presset på vores børn og unge er simpelthen blevet for højt. Der er behov for at gøre noget for vores børn og unge, der i dag er udsat for enormt pres, når de sidder og spiller spil, i forhold til at der skal penge op af lommen,« siger Bruus til Børsen.
Meldingen kommer, efter at Moderaterne har meldt sig klar til at nedbringe frekvensen af reklamer for pengespil.
Ifølge en opgørelse fra Spillemyndigheden tabte danskerne alene sidste år 10,1 milliarder kroner på pengespil.
Omkring 24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har udfordringer med pengespil ifølge en undersøgelse lavet af Spillemyndigheden og Rambøll.
Tre uundværlige fra Berlingske Business
A: I 2024 bliver det dyrere at være bilejer. Her er de nye regler, du skal kende
Fra 1. januar skal elbilejere betale for at parkere i hovedstaden. Samtidig stiger både el- og brændstofafgiften, og det bliver dyrere at købe en elbil, viser FDMs oversigt.
Læs hele historien her.
B: Mærsk-aktien er braget ned, men 2024 kan også ende dystert
Mærsk-aktien er på kort tid gået fra rekordhøjder til det største kursfald nogensinde og et chokerende 2023. Det nye år byder også på en række afgørende udfordringer, der gør aktiens fremtid usikker.
Læs hele historien her.
C: Avis kræver milliardbeløb af ChatGPT for tyveri af artikler
The New York Times kræver kæmpe erstatning af OpenAI og Microsoft for ulovlig brug af avisens mange artikler i den første store sag, som kan få afgørende betydning for fremtidens udvikling.
Læs hele historien her.
Det var alt for denne update.
På gensyn!
Jonathan Lundgren Larsen, journalist, Berlingske Business.